Hundredvis af skoler vælger at skrue ned for timeantallet

De lange skoledage, som var blandt skolereformens hovedingredienser, er flere steder sendt til tælling.

De lange skoledage har været virkelighed for danske skoler, siden den eksisterende folkeskolereform blev vedtaget. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Debatten om lange skoledage har fyldt godt og grundigt blandt landets elever og forældre, siden den aktuelle folkeskolereform blev indført i 2014.

Men ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening har flere hundrede af landets skoler benyttet en mulighed, som betyder, at elevernes skoledage ikke først slutter langt ude på eftermiddagen.

Om undersøgelsen
  • Undersøgelsen er lavet af Epinion for Danmarks Lærerforening og baserer sig på svar fra skolechefer i 97 af landets 98 kommuner.
  • 962 skoler deltog i undersøgelsen. Ud af dem benyttede 379 af skolerne sig af lovens mulighed for at reducere antallet af timer.
  • En del af skolerne indgår i Undervisningsministerens forsøgsordning, der giver 50 udvalgte skoler lov til at eksperimentere med en kortere skoledag.
  • 84 procent af kommunalbestyrelserne har i dag åbnet for muligheden for at arbejde med en kortere skoledag.

Kilde: Danmarks Lærerforening

Ud af de 962 skoler, som deltog i undersøgelsen, brugte 379 en mulighed fra en paragraf i skolereformen, der med en kommunalbestyrelses godkendelse kan reducere antallet af timer. I alt er der ifølge Undervisningsministeriet 2.430 grundskoler i Danmark.

Hos organisationen Skole og Forældre er man godt tilfreds med, at flere skoler benytter sig af muligheden:

- Vi synes, det er rigtig fint, at man prøver sig frem ude på skolerne, og at skolerne selv får lov til at bestemme, hvordan de skal indrettes. Vi har haft muligheden i lovgivningen længe, og det er dejligt at se, at den bliver brugt nu, siger landsformand Mette With Hagensen.

Mange oplevede en kedelig skoledag

I Danmarks Lærerforening er man ligeledes positiv over undersøgelsens resultater. Formand Anders Bondo Christensen påpeger blandt andet, at problemet med de lange skoledage var, at tiden ikke blev udnyttet optimalt:

- Den helt store udfordring var, at man kun have fokus på den lange skoledag og ikke på skolernes muligheder for at give spændende undervisning i den lange skoledag. Derfor har mange elever og forældre oplevet, at det bare blev en kedelig skoledag, siger han.

Anders Bondo Christensen tilføjer, at mange skoler har meldt tilbage, at de er glade for muligheden for at forkorte skoledagen, og derfor forventer han, at flere vil benytte den fremover.

Reformen - kort fortalt

I august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen blev vedtaget af den daværende SRSF-regering sammen med DF, Venstre og K.

Hovedpunkterne i reformen var bl.a.:

  • Længere skoledage.
  • Inklusion: Flere børn med særlige behov skulle gå i almindelige klasser.
  • Lektiecaféer blev obligatorisk tilbud.
  • Mere bevægelse i skoledagen – mindst 45 minutter dagligt.
  • Flere pædagoger i skolen.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Minister: Ikke behov for ny reform

Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014 og blev vedtaget af den daværende SRSF-regering sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative. Den forlængede skoledag var en af grundpillerne i reformen sammen med inklusion, lektiecaféer, bevægelse i skoledagen og flere pædagoger i skolen.

Ifølge den nuværende undervisningsminister, Merete Riisager (LA), er det ikke et problem, at 379 ud af 962 folkeskoler har forkortet skoledagene.

- Det er vigtigt, at der er noget fleksibilitet ude på skolerne, og at de mennesker, som er der, kan vurdere, hvordan de bedst fungerer i forhold til de børn, der går på skolen, siger hun.

Merete Riisager mener derfor ikke, at der er behov for en ny folkeskolereform, men peger i stedet på, at der eventuelt kan justeres ved den eksisterende.

- Vi skal ikke have nogen ny reform, men vi skal hele tiden lytte til de mennesker, der er i skolen hver dag og skal udleve de intentioner, der er i reformen, siger hun.

Merete Riisager tilføjer, at man med alle store reformer er nødt til at se dem efter i sømmene over tid og justere dem der, hvor de involverede parter mener, at det er nødvendigt.