Husk: Vi går over til sommertid i nat

Så skal vi til det igen. I nat skal urene drejes frem og således skifter vi den tunge vintertid ud med let og lys sommertid.

Skal uret stilles frem eller tilbage, når vi går over til sommertid i nat? Det skal frem! Uret til venstre viser derfor sommertid. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Selv om vi faktisk har gjort det hver eneste forår og efterår de sidste 30 år, så er der stadig mange, der hver gang bliver en lille smule forvirrede: - skal uret nu stilles frem eller tilbage når vi år over til sommertid?

Uret skal stilles frem! Lige som havemøblerne om ganske kort tid igen kan stilles frem.

- Men mange bliver stressede over at skulle forholde sig til spørgsmålet om hvorvidt uret skal stilles frem eller tilbage siger formanden for "Landsforeningen mod sommertid", Jørgen Bach der samtidig spørger hvad sommertid dog skal til for, når nu ligefrem folk kan dø af stress over opfindelsen?

Helt så konkret er biolog Steen Hedrup ikke, men han opfordrer til at passe på dyrene.

- De kender jo ikke noget til sommertid og har pludselig et helt nyt mønster i forhold os og den aktivitet der er i omgivelserne, siger han og peger på at det især går ud over råvildt som veksler mellem mark og skov.

- De risikerer at komme i problemer fordi trafikmængden i morgen pludselig er meget større en time tidligere end den var i dag, siger Steen Hedrup og opfordrer alle bilister til at være meget opmærksomme