Hvem er vigtigst? Advokaten? Gadefejeren? Eller direktøren?

Seks danskere med seks forskellige job skal beslutte, hvem af dem, der er vigtigst for samfundet. Se resultatet her.

Papirleg i DR-programmet 'Det er du værd'. Hvem ville du smide øverst på rangstigen?

- Når du har trykket forkert én gang, så har du slået en børnefamilie ihjel.

Ordene kommer fra Rasmus Bredde, der er renovationsarbejder i København. De er møntet på den risiko, der er for, at han kan ramme nogen med den skraldebil, han kører. Rasmus Bredde sidder til bords med fem andre personer, der repræsenterer fem andre faggrupper.

Ved bordet sidder en advokat, en arkitekt, en chauffør, en sygeplejerske og en direktør. Og altså Rasmus Bredde. DR har sat dem stævne i forbindelse med torsdagens program 'Det er du værd'. De seks personer skal rangere, hvem af dem, der har det vigtigste job.

De taler sig frem til, at blandt andet ansvar er et parameter for, hvor vigtigt jobbet er.

- Så skulle du prøve at køre en lastbil på tre et halvt ton ned igennem Strøget, så kan du sgu tale om ansvar, siger Rasmus Bredde, der i programmet bliver kaldt gadefejer.

Han argumenterer ivrigt for, at han på grund af ansvaret for det store køretøj og folkene omkring det - samt det hårde fysiske slid i arbejdet - skal op på vigtighedslisten. Det er chaufføren - Søren Bue Ploug - ikke enig i.

- Jeg er chauffør, du er gadefejer. Vi må bare acceptere, at vi ligger lavere på ranglisten.

Andre ved bordet har sværere ved at rangere.

- Det er pissesvært at sige, at noget er vigtigere end andet, siger direktøren ved bordet, Jacob Saabye.

- Vi er allesammen afhængige af hinanden, supplerer advokaten Brit Elling.

Klik på billedet i toppen af artiklen for at se, hvem de seks personer rangerer øverst.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube