Hvor meget skal en sygeplejerske have i løn?

Seks personer med seks forskellige jobtyper forsøger at blive enige om, hvor meget de skal have i løn. Klik og se, hvad de kommer frem til.

Hvem skal have den største del af kagen? Sygeplejersken, chaufføren eller direktøren? Eller en helt fjerde?

En advokat, en arkitekt, en direktør, en chauffør, en gadefejer og en sygeplejerske sidder i et rum. De skal fordele 324.000 kroner imellem sig. Hvem skal have mest?

Det kunne godt være starten på en gåde eller en vittighed af den gammeldags slags. Men scenariet var en del af DR1-programmet 'Det er du værd' torsdag aften. Og der er ingen joke.

Beløbet er deres samlede månedsløn, og opgaven er, at de seks personer skal blive enige om, hvordan lønkronerne skal fordeles.

Stødende at rangere

Det er ikke helt nemt for en af de personer, der må forventes at ligge i den højere ende af lønskalaen.

- Når jeg selv sidder med en høj løn, så kan der være noget stødende i at rangere, siger advokat Brit Elling.

Renovationsarbejderen Rasmus Bredde er ikke enig i, at Brit Elling har svært ved at rangere.

- Direktøren og advokaten overdriver, når de skal tildele sig selv penge, siger han.

Sygeplejersken Trine Hald Thøgersen forsvarer dog direktøren ved at konstatere, at han skaber arbejdspladser for andre og derfor også fortjener en stor del af lønpuljen.

- Dem, der skaber arbejdsplads, skaber vækst, siger hun.

Chauffør Søren Bue Ploug gør ikke meget for at tale flere lønkroner til sig.

- Jeg byder ikke ind med noget, som, jeg føler, er en vigtighed, siger han i DR1-programmet.

Se resultatet af deres drøftelser ved at klikke på billedet øverst i artiklen. Herunder kan du se, hvad de rent faktisk tjener.

  • Sygeplejersken: 25.000 kroner
  • Advokaten 120.000 kroner
  • Direktøren 90.000 kroner
  • Arkitekten 25.000 kroner
  • Gadefejeren 29.000 kroner
  • Chaufføren 35.000 kroner

En advokat, en arkitekt, en direktør, en chauffør, en gadefejer og en sygeplejerske skal fordele 324.000 kroner imellem sig. Hvem skal have mest i løn?

Opslået af DR Nyheder på 11. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube