Hypnose hjælper hjerneskadede til at huske bedre

I et nyt dansk studie kan forskerne måle, at samtlige patienter i forsøget har fået en bedre hukommelse efter at have fået hypnose.

På trods af de lovende resultater, anbefaler forskerne endnu ikke, at man bruger hypnose i sundhedsvæsenet. For der skal stadig mere forskning til, mener de. (© dr)

Til at starte med troede forskerne, at der var sket en fejl.

- Min første reaktion var, at det ikke kunne være rigtigt, så vi gik i gang med at finde ud af, hvor fejlen kunne være.

Sådan siger Jonas Lindeløv, der er en af forskerne bag et opsigtsvækkende dansk studie fra Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet.

Men nej.

Der var ikke sket en fejl.

Hypnose ser ud til at hjælpe hjerneskadede til at huske bedre, lyder konklusionen i studiet, der netop er blevet offentliggjort i det britiske tidsskrift Brain.

- Vi kan se, at patienterne i forsøget er i stand til at huske meget mere, når de sidder over for en neuropsykolog. Og det burde de ikke være i stand til, når de har en skadet hjerne, siger Jonas Lindeløv, der til daglig forsker i hjerneskader på Aalborg Universitet.

Alle testpersoner huskede bedre bagefter

I forsøget deltog i alt 68 personer, der havde fået en hjerneskade - enten ved en blodprop i hjernen eller ved slag mod hovedet. Fælles for dem alle var, at deres hukommelse havde taget skade.

49 af personerne fik hypnose, mens resten fungerede som kontrolgruppe, der ikke fik behandlinger med hypnose, men blev udsat for de samme hukommelsestests.

Personerne i hypnosegruppen fik først fire hypnoser over fire uger, og efter en pause yderligere fire ugentlige hypnoser. Efter hvert hypnoseforløb testede forskerne deres korttidshukommelse og koncentrationsevne.

Hos samtlige 49 personer, der fik hypnose, kunne forskerne med testen efterfølgende måle en bedring i deres hukommelse. Forbedringen var så stor, at forsøgsdeltagerne efter hypnoserne kunne huske lige så godt som normalbefolkningen, fortæller Jonas Lindeløv.

- Det lader til, at vi har haft noget, der ligner et gennembrud i forhold til at kunne hjælpe den her patientgruppe, siger Jonas Lindeløv, der understreger, at han først vil tale om et egentligt gennembrud, hvis resultaterne kan gentages i flere forsøg.

Han pointerer også, at seks af de 49 deltagere ikke selv kunne mærke en bedring i deres hukommelse.

Fører dem tilbage til livet inden skaden

Under hypnosebehandlingen bliver den hjerneskadede mindet om, hvordan livet var inden, han eller hun kom til skade, forklarer Ane Katrine Beck, der er hypnotisør og er blevet inspireret af studiet i sit arbejde med hjerneskadede patienter.

- Man fører dem tilbage til livet før hjerneskaden, hvor de har en oplevelse af, at de fungerer normalt igen, kan huske normalt igen og kan bruge hjernen som før deres skade, siger hun.

Der er dog stadig ét stort ubesvaret spørgsmål:

- Dybest set ved vi ikke, hvorfor hypnose virker på hjerneskade. Vi kan bare se, at det virker, siger Jonas Lindeløv, der sammen med sine forskerkolleger Rikke Overgaard og Morten Overgaard stod for projektet.

Hvert år får omkring 20.000 danskere en hjerneskade. Når man får en hjerneskade, kan det gå hårdt ud over ens funktionsniveau. Man kan få svært ved at tale og bevæge sig. Og rigtig mange får problemer med korttidshukommelsen, forklarer Jonas Lindeløv.

Hvordan kan I være så sikre på, at det er hypnosebehandlingen, der hjælper? Kan det ikke bare være den tid, der er gået?

- Vi mener, at vi kan tilskrive deres forbedring til hypnosen. For det første har vi inkluderet en passiv kontrolgruppe for blandt andet at udelukke, at det har noget at gøre med at tage den samme test flere gange, siger Jonas Lindeløv og fortsætter:

- Derudover varer den kritiske del af forsøget kun i fire uger. Og vi har borgere med, der har haft hjerneskade i op til 48 år. Det skulle være mærkeligt, hvis de efter eksempelvis 15 år lige pludselig forbedrer sig spontant i fire uger.

Anbefaler det ikke som behandling endnu

Forskningsprojektet er det første af sin art, og selv om Jonas Lindeløv kalder resultaterne opsigtsvækkende og lovende, understreger han, at man skal møde dem med en sund skepsis.

- Nu har vi sat de her resultater på banen, og så kræver det yderligere forskning, før vi kan begynde at bruge det klinisk på den her patientgruppe, siger han.

Derfor går der noget tid, før hjerneskadede patienter i Danmark får tilbudt hypnose som standardbehandling i sundhedsvæsenet.

- Lige nu er vi ikke der, hvor vi kan anbefale hypnose. Det skyldes, at det her er et relativt afgrænset eksperiment, vi har lavet, og at vi har kun lavet ét eksperiment, siger Jonas Lindeløv.

Han går derfor i gang med et nyt forskningsprojekt til maj, der netop har fået en million kroner i støtte fra Trygfonden.

Det er et samarbejde med Jobkompagniet Silkeborg, hvor man vil undersøge, om hypnose kan hjælpe hjerneskadede borgere i job igen.

- Jeg håber, det betyder, at vi kan hjælpe en meget større andel personer med erhvervet hjerneskade, end vi kan nu. Både fordi det er en billig behandling, men også fordi den lader til at have større effekt, siger Jonas Lindeløv.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube