I Holstebro skal der være mindst fem procent tosprogede børn i klassen

Skoleledere er helt uenige om, hvorvidt kommunerne skal tvinges til at fordele tosprogede elever.

(Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Børn med indvandrerbaggrund skal have lige så meget ud af deres skolegang, som danske elever får.

Det er nødden, som lærere, skoleledere og politikere landet over forsøger at knække.

I Holstebro Kommune er der blevet sat et gulv under og et loft over, hvor mange elever med indvandrerbaggrund der skal være i hvert klasselokale.

Pisa-undersøgelsen
  • De unge, der indgår i Pisa-undersøgelsen, er alle født i 1999 og var 15-16 år, da undersøgelsen blev lavet.
  • I 2009, 2012 og 2015 har Danmark udtrukket ekstra mange elever med indvandrer­baggrund for at undersøge, hvordan de klarer sig.
  • Forskellen i den score, som elever med og uden indvandrerbaggrund får, er generelt større i Danmark end i de øvrige nordiske lande og i OECD-landene samlet.

Kilde: Kora - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Den nedre grænse går ved fem procent, mens den øvre er trukket ved 18 procent, så en klasse med 20 elever højst må have fem tosprogede elever.

På Rolf Krake Skole vest for Ringvejen ved Holstebro Idrætspark er skoleleder Ole Priess glad for kvoterne, som byens elever nu to gange er blevet fordelt ud fra.

- Folkeskolen er kendetegnet ved, at den repræsenterer det samfund, som den ligger i og er en del af. Nu afspejler vores klasser også samfundet, siger han.

Mindre skepsis i år

Han fortæller, at det var en udfordring, første gang eleverne skulle fordeles efter kvotesystemet.

- Fra de tosprogede familiers side lød bekymringen, om de nu godt kunne sende deres børn helt herud, og hvordan de mon ville blive taget imod. Det har vi ikke oplevet her på andet år, siger han.

Nu har medarbejdere såvel som forældre og elever meldt tilbage, at det går rigtig godt.

Hver kommune skal dog selv vurdere, om den kan drage nytte af en kvotefordeling, siger Ole Priess:

- Men for Holstebro by har det her været en god idé, og det kan man da godt sende ud som inspiration andre steder.

Holstebro har nedlagt de fem tidligere skoledistrikter og oprettet tre profilskoler. På Rolf Krake Skolen er det faglige omdrejningspunkt naturvidenskab. (© Rasmus Gade Østergaard)

96 procent med anden etnisk baggrund

Mere end hver tredje elev med indvandrerbaggrund har meget ringe evner inden for læsning, matematik og særligt naturfag, viser den seneste Pisa-undersøgelse med fokus på elever med anden etnisk baggrund en dansk.

Dermed halter de langt bagefter deres etnisk danske klassekammerater.

Undersøgelsen kan læses her.

Vi vil meget gerne have flere etnisk danske børn, jeg er bare ikke sikker på, at kvoter er den rigtige vej.

skoleleder Hans Christiansen, Lindeskovskolen

Andre undersøgelser viser desuden, at den samlede elevgruppes faglige præstationer forringes, når mere end halvdelen af eleverne på en skole er tosprogede.

Det får dog ikke skoleleder Helle Mønster fra Tovshøjskolen i Brabrand i Aarhus Kommune til at drømme om kvotefordeling.

Skolen ligger i det socialt udsatte boligområde Gellerupparken og er med sine 96 procent den skole i landet, der har den største andel elever med rødder i et ikke-vestligt land.

- Vi er forbeholdne over for idéen om kvoter fra politisk hold, siger Helle Mønster.

Hun henviser til, at Aarhus i flere år har fragtet elever med skolebussen fra områderne Gellerup, Toveshøj og Ellekær til skoler andre steder i Aarhus.

- En ny analyse viser, at de elever ikke klarer sig synligt bedre fagligt, end de elever som går på distriktsskolerne, siger hun.

Uenighed i regeringen

  • Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til Jyllands-Posten, at Folketinget må gennemtvinge kvoter, hvis kommunerne ikke får fordelt elever med indvandrerbaggrund.
  • Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger dog uden forbehold til DR Nyheder: "Nej, kvoter er ikke regeringens politik."

Tæt på deres bopæl

Heller ikke skoleleder Hans Christiansen fra Lindeskovskolen i Guldborgsund Kommune er tilhænger af fordeling med tvang.

58 procent af eleverne på hans skole har rødder i et ikke-vestligt land.

- Vi vil meget gerne have flere etnisk danske børn, jeg er bare ikke sikker på, at kvoter er den rigtige vej. Børn skal have mulighed for at gå i skole tæt på deres bopæl og for at være sammen med børn i deres lokalområde, siger Hans Christiansen.

I stedet lægger han hovedvægt på, at skolerne skal være bedre til at samarbejde med forældrene om deres børn.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube