ID-tyv købte iphones i Cecilies navn: Jeg fik ingen hjælp fra myndighederne

Cecilie Wacher Rasmussen er skuffet over, at hun ikke fik hjælp fra politiet mod ID-tyv.

- Jeg kan ikke gøre noget og bliver bare ked af det. Jeg tænkte: Det her er bare toppen af isbjerget. Sådan havde Cecilie Wacher Rasmussen, da hun stod midt i et ID-tyveri. (Foto: PRIVAT © privat)

I hendes pung var et sygesikringskort, et kørekort, to kreditkort og hendes studiekort.

Et ret normalt indhold, men en farlig blanding, hvis pungen ender i hænderne på en identitetstyv.

Og det var uheldigvis, hvor 23-årige Cecilie Wacher Rasmussens pung endte i september sidste år.

Den lærerstuderende nordjyde så den sidst i sit træningscenter. Hun meldte den stjålet hos politiet, da hun efter flere timers jagt ikke kunne finde den, og spærrede sine kreditkort.

- Og så tænkte jeg ikke mere over det, siger hun.

På det tidspunkt aner hun ikke, at den mistede pung skal sætte gang i et forløb, hvor hun ofte føler sig helt alene og hjælpeløs.

Indkøb af iphones og ipads

Det hele ændrer sig en fredag aften nogle uger senere. Cecilie Wacher Rasmussen har fået nogle mails fra teleselskabet 3.

De følgende dage bliver hun ved med at få mails fra 3. I emnefeltet står der nu ”Her er din kontrakt”, husker Cecilie Wacher Rasmussen.

- Jeg gik ind og åbnede den, og så kunne jeg se, at jeg skulle have købt nogle iphones og en ipad i 3-butikken i Aarhus. Jeg havde på ingen måde været i Aarhus eller i en 3-butik, så det kunne umuligt være mig.

Forfalsket underskrift

Hendes første tanke var, at det var hendes kæreste, der havde købt en overraskelse, men da hun så på kontrakten, kunne hun genkende sit kørekort- og sygesikringsnummer. Og underskriften ud for hendes navn, var ikke hendes.

- Det var slet ikke sådan, at jeg ville have skrevet min underskrift. Det var bare sådan noget krussedulle-noget.

Her er den forfalskede underskrift, der blev brugt på kontrakten hos teleselskabet 3.

Cecilie Wacher Rasmussen ved nu, at hun er blevet et af de mange tusind danske ofre, der hvert år bliver ramt af identitetstyveri.

- Jeg bliver mega ked af det, for man føler sig så sårbar og alene, siger hun.

Ringe hjælp fra politiet

Følelsen af at stå alene bliver forstærket, da hun kontakter politiet. Ifølge Cecilie Wacher Rasmussen beder en kvinde hos politiet om at få tilsendt kontrakten.

- Men hun siger, at de ikke kan gøre så meget.

Det kommer bag på Cecilie Wacher Rasmussen.

- Jeg føler, at det er dem, der er sat i verden for at passe på mig, når der sker sådan nogle ting. Hvis ikke politiet kan hjælpe, hvem skal så kunne hjælpe mig.

Cecilie Wacher Rasmussen savner råd om, hvad hun kan gøre. Så hun går på nettet og googler.

- Men det eneste, folk skriver om, er, at de ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre og faktisk bare står i samme situation, som mig selv.

Hvad er ID-tyveri?

Identitetstyveri dækker både over, at nogen ulovligt tilegner sig en andens oplysninger, og at nogen misbruger de oplysninger til for eksempel at optage lån, købe ting eller chikanere på forskellig måde.

De personlige oplysninger kan være CPR-nummer, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre følsomme persondata.

Identitetstyve er alt fra organiserede kriminelle til mennesker helt tæt på ofrene.

Det er ikke identitetstyveri, hvis nogen opsnapper en andens kreditkortoplysninger og misbruger dem.

Kilde: borger.dk og Nationalt Cyper Crime Center


- Og når man kom ind på borger.dk, står der bare, at man skal tage kontakt til politiet, og så synes jeg, at det hjælper lige lidt. For når man så kontakter politiet, er der ingen hjælp at hente.

Lånet i Ilva

Kort efter ringer Nordea og fortæller, at banken har lukket hendes lån hos boligkæden Ilva.

Heldigvis var der ikke købt noget med lånet, men oplysningen gør Cecilie Wacher Rasmussen endnu mere nervøs.

- Jeg kan huske, at jeg bare sidder og kigger ud af vinduet og tænker: Hvad kan jeg gøre. Jeg kan ikke gøre noget og bliver bare ked af det. For tanken om, at de bare kan blive ved. Jeg tænkte: Det her er bare toppen af isbjerget.

Hjælp fra forsikringsselskab

Mens Cecilie Wacher Rasmussen ingen hjælp kan finde hos de danske myndigheder, får hun hjælp fra sit forsikringsselskab Tryg.

Ligesom mange andre danskere, vidste Cecilie Wacher Rasmussen ikke, at hendes forsikringsselskab kunne rådgive hende. Men i oktober 2015 tager hun fat i Tryg efter tip fra en venindes mor.

Forsikringsselskabet beder Cecilie Wacher Rasmussen om at tjekke sine PBS-aftaler i sin netbank. For måske kan ID-tyven have oprettet PBS-aftaler, selvom kreditkortene er meldt stjålet.

- Da jeg går ind og tjekker det, er der bare et hav af PBS-aftaler i 3, Telia, Telenor, som jeg aldrig nogensinde har tegnet.

Hefter sender Cecilie Wacher Rasmussen alt til forsikringen, og de hjælper hende med at rede trådene ud og opsige abonnementerne.

Retten til at føle sig tryg

De seneste måneder har Cecilie Wacher Rasmussen ikke oplevet mere til ID-tyven. Men hun ikke ved, hvor hendes stjålne kørekort og sygesikringsbevis er, og frygter derfor, at sagen ikke er slut.

Samtidig har hendes tillid til myndighederne lidt et knæk.

- Det er alle menneskers ret at føle sig trygge og vide, at man kan få hjælp, når man får brug for det. Det her er første gang, at jeg skulle have hjælp af myndighederne, men den kunne jeg ikke få.

Det her er første gang, at jeg skulle have hjælp af myndighederne, men den kunne jeg ikke få.

Cecilie Wacher Rasmussen

Du fik hjælp fra forsikringsselskabet. Var det ikke tilstrækkeligt?

- Sådan helt personligt, synes jeg ikke, at det er forsikringsselskabernes ansvar. Det er ikke dem, der skal passe på os i det her samfund. Det har vi altså nogle andre til, og vi betaler nogle andre for det.

Politiet skal rådgive bedre

Hos Nationalt Cyper Crime Center hos Rigspolitiet fortæller chef Kim Aarenstrup, at betjente er i gang med at blive bedre uddannet i at håndtere henvendelser fra identitetsofre.

Og efterforskerne kommer også på kurser i, hvordan de skal finde finde frem til identitetstyvene.

Får identitetsofrene tilstrækkelig hjælp af politiet?

- De har hjælp, men har de den fulde skala af hjælp? Nej, det har de ikke, og det er jeg rigtig stærkt utilfreds med.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at rådgive borgerne, siger Kim Aarenstrup.

Skub i register

Både Forbrugerrådet Tænk, Rådet for Digital Sikkerhed og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), kræver, at regeringen gør mere for identitetsofre.

ID-tyveriets omfang

Ingen i Danmark fører statistik over, hvor mange danskere der bliver udsat for identitetstyveri.

Men Forbrugerrådet vurderer, at det er 100 personer i Danmark dagligt. Og en rapport fra Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd fra 2015 viser, at godt 34.000 danskere var udsat for identitetsmisbrug mellem august 2014 og januar 2015.

Samtidig mener parterne, at der skal gøres mere for at forebygge identitetstyveri.

En mulighed er at få hurtigt skub i et planlagt register, hvor ofre for identitetstyveri kan registrere sig.

Dermed spærrer de for, at identitetstyve kan optage lån eller købe på afbetaling i deres navn.

Stoppet i opløbet

Ifølge Cecilie Wacher Rasmussen kan det kun gå for langsomt med at få registret op at stå.

- Det vil være mega smart. Jeg sad bare derhjemme i lille Øster Brønderslev og kunne ikke gøre noget. Jeg kunne ikke fortælle butikkerne i Aarhus, at de skulle se efter, hvem det var, der rendte med mine ting.

- Men hvis jeg havde haft muligheden for at melde mig ind i sådan et system, kunne jeg måske have taget mange af tingene i opløbet. Så var det måske ikke kommet så langt ud.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube