Inge Margrethe fik nye lunger for 25 år siden: Husk at leve livet

For 25 år siden sagde lægerne, at Inge Margrethe Madsen ville få fem år med nye lunger.

- Hvis du får fem gode år, skal du være glad.

Sådan lød meldingen fra lægerne til Inge Margrethe Madsen for omtrent 25 år siden.

Med lunger, der langsomt var ved at stå af, i en seng med en iltflaske ved sin side, lå Inge Margrethe Madsen uden udsigt til at have ret lang tid igen.

25-året for danske lungetransplantationer
  • Det er i år 25 år siden, at den første lungetransplantation blev lavet i Danmark.
  • Siden 1992, hvor de første transplantationer blev lavet i Danmark, er der lavet over 500 lungetransplantationer.
  • En lungetransplanteret lever i gennemsnit fem til syv år efter lungetransplantationen.

Kilde: Lungeforeningen og Rigshospitalets hjemmeside

Men den 18. juni 1992 fik hun et opkald, der ændrede alt. En læge ringede fra Rigshospitalet, hvor de stod klar med nye lunger til hende.

Selvom det ikke var praksis i Danmark på daværende tidspunkt, fik lægerne lov til at udføre en lungetransplantation på Inge Margrethe Madsen.

- Jeg havde meget kort tid tilbage at leve i, og derfor kunne de få lov til at få dispensation til at transplantere lunger her i Danmark, før de var gået i gang med et egentligt lungetransplantationsprogram.

En af de første af sin slags i Danmark

Inge Margrethe Madsen er derfor en af de første i Danmark, der fik transplanteret begge sine lunger, men uden også at få nyt hjerte. Det var ellers praksis dengang, da det var nemmere at tage hele blokken, som hun kalder det, men der var tvivl om, hvorvidt hjertet fra donoren var godt nok.

Dengang var det Inge Margrethe Madsens mand, der måtte tage beslutningen om alligevel at gennemføre operationen, da Inge Margrethe Madsen for længst var bedøvet. Lægen, der skulle lave indgrebet, havde gjort det én gang før i Sverige.

Hvorfor Inge Margrethe Madsens krop har taget så godt imod de nye lunger, er der ingen, der tør give et bud på.

- Vi fik meget indgående forklaret, at hvis man fik fem gode år at leve i, skulle man være glad. For det var højden, de turde love patienter på daværende tidspunkt, fortæller hun.

Lægerne forklarede også, hvilke bivirkninger, der kunne være ved medicinen, og hvad man skulle forvente efter transplantationen. Det at få en transplantation kan også give nogle psykiske eftervirkninger, fortæller Inge Margrethe Madsen.

Femårsgrænsen satte sine spor

Det var først, da Inge Margrethe Madsen nærmede sig det femte år efter transplantationen, at tanker om døden alligevel begyndte at presse på.

- Selvom jeg havde det godt på det tidspunkt, kunne man ikke lade være med at blive påvirket af det psykisk, da man tænkte, at nu er det nok lige ved at løbe ud, siger hun.

Men da først det femte år var overskredet, har Inge Margrethe Madsen ikke ladet de tanker fylde.

- Der var det som om, at det vendte igen, men inden da gik jeg med en underlig fornemmelse af, at jeg skulle skynde mig at lægge mærke til alle tingene nu og opleve det igen, for nu var det nok snart slut.

Lungetransplantationer i Danmark i dag

I dag laves lungetransplantationer ved fuld bedøvelse, hvor man får adgang til lungen i siden af brystkassen mellem to ribben. Hvis begge lunger skal transplanteres, kan de også opereres ind forfra.

For at kunne komme i betragtning til en lungetransplantation, skal det være sidste behandlingsmulighed for patienten, og resten af patientens krop skal være rask.

Transplantation af både hjerte og lunger foretages sjældent i dag.

Som regel fungerer lungen med det samme efter operationen.

Kilde: Rigshospitalets hjemmeside

Inge Margrethe Madsen har sidenhen overbevist sig selv om, at det hele nok skal gå.

- Og så se at komme videre og lade være med at bruge tid på at fordybe mig i de tanker om, at der nok ikke var så lang tid tilbage. Simpelthen leve livet. Det har jeg formået at få skubbet bag mig, så jeg synes selv, jeg har fået rigtig meget ud af mit liv.

Den bedste medicin

Hvis man spørger Inge Margrethe Madsen, hvad hun har af råd til andre, der skal have nye lunger, handler det dels om at huske at passe på sig selv og tage sin medicin, men også om ikke at lade frygten tage over.

- Det gælder meget om at huske at lade være med at blive så bange, at man ikke får gjort alle de ting, man rigtig gerne vil, sådan så man bevarer sit sociale liv, siger hun og uddyber:

- Det holder jeg på, nærmest er den bedste medicin, man kan få. Når man kan være med socialt og have det godt sammen med andre mennesker.

For når man får nye organer fra et andet menneske, skal man ikke lade det gå til spilde.

- Det er virkelig vigtigt at bruge det liv, man har fået. Det synes jeg egentlig også, at man på en eller anden måde har en forpligtelse til at prøve at få et godt liv, når andre har doneret organer.

'Tag stilling til dine organer'

I dag fungerer Inge Margrethe Madsens lunger stadig, som de skal. Lungefunktionen er gået lidt ned, men sådan går det jo, når man bliver ældre, understreger den nu 68-årige kvinde.

De lunger, som Inge Margrethe Madsen fik for nu 25 år siden, har ændret hendes liv. Hun håber derfor, at endnu flere vil tage stilling til deres organer.

- Jeg siger ikke, nogen skal donere organer, jeg beder bare om, at folk får talt om det, siger Inge Margrethe Madsen, for det gør tingene nemmere, understreger hun.

- Hvis der pludselig sker en ulykke, og pårørende står i den svære situation og skal tage stilling til organdonation, er det virkelig vigtigt at vide, hvilken holdning den pågældende har haft til organdonation.

Antallet af danskere, som har taget stilling til organdonation i donorregistret, har netop rundet en million.