Inklusion hitter i Tyskland

Erfaringer fra Tyskland viser, at når fysiske rammer er i orden, er det muligt at inkludere børn med specielle behov i folkeskolen.

Det er vigtigt, at de fysiske rammer er i orden, hvis det skal lykkes at inkludere alle børn i folkeskolen, viser erfaringer fra Tyskland. (© DR)

Flere klasserum og mange voksne.

Det er hemmeligheden bag en god inklusion. I hvert fald hvis man spørger Schule Auf Der Rude i Flensborg.

Her har man mere end ti års erfaring med at inkludere børn med specielle behov i den almindelige undervisning.

Gode fysiske forhold

I alt går der 17 elever med særlige behov på skolen. Og det er en succes. Ikke mindst på grund af de fysiske rammer.

- Vi har både et klasseværelse, et sideklasseværelse og et gruppeværelse, siger ni-årige Nele Peters, der går i 3. klasse.

Alle klasser på skolen har flere rum, eleverne kan være i, alt efter hvilke behov de har.

Boksebold

Der er blandt andet et rum med en boksebold, som børnene kan bruge i 10 minutter ad gangen, hvis de har brug for at afreagere.

- Der skal være mulighed for at kunne trække til side. Sommetider er det nødvendigt at kunne opdele børnene, så der kommer ro, lyder det fra klasselærer i 1. klasse Heicke Becker.

Det er ikke kun rum, der er flere af. På skolen er der også altid mindst to voksne om en klasse - en pædagog og en lærer. Og sommetider er der tre voksne med en ekstra specialpædagog.

Og skolelederen er ikke i tvivl om, at god inklusion kræver også flere ressourcer.

- Det handler om at ville inklusion, men det er selvfølgelig også et spørgsmål om penge, siger skoleleder på Schule Auf Der Rude, Inga Steiner.

Inklusion koster knaster

Og det er forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, enig i.

Han mener tyskernes succes skyldes, at de har investeret i inklusion, før de begyndte på det.

Tyskerne har siden 2001 investeret godt 30 milliarder kroner i såkaldte heldagsskoler. Her er størstedelen af pengene gået til ombygning af skolernes fysiske rammer.

Og det har haft en positiv effekt på inklusion, mener han.

- I DK har vi sagt; vi skal inkludere først, og så foretager vi investeringerne bagefter. I Tyskland har man sagt; nu vil vi inkludere, og derfor har man foretaget nogle investeringer dels i at udvide skolerne og bygge dem bedre, så de muliggør en variation i undervisningen.

- Og så har man investeret mere i lærere og pædagogers kompetenceudvikling med henblik på, at de skal arbejde sammen. Alt det betyder, at de er lykkedes med inklusion bedre, end vi er, siger Andreas Rasch-Christensen.

Vi kan lære af Tyskland

Undervisningsminister Christine Antorini er enig i, at Danmark kan hente gode erfaringer i Tyskland. Men hun mener, at flere kommuner allerede har gjort det samme.

- Det jeg oplever, er problemet nogle steder er, at hvis man først er startet med inklusion, efter den nye lov blev vedtaget, så skal man til at bygge det op. Heldigvis er der kommuner, der har gjort det tidligere, og det er jo de erfaringer vi bruger til hvordan kan vi bedst opbygge den viden der er på de enkelte skoler, siger undervisningsministeren.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube