"Jeg kommer til at have den samme angst som Godhavns-drengene"

24-årige Henriette Karlsen er vokset op i et voldeligt hjem og forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt at have en forældelsesfrist for, hvornår man som omsorgssvigtet kan lægge sag an mod myndighederne.

Henriette Karlsen står bag initiativet "De stærke børn” i håbet om at skabe en platform, der kan sikre bedre vilkår for omsorgssvigtede børn og unge.

24-årige Henriette Karlsen er vokset op med en mor, der drak og en voldelig stedfar. Trods flere henvendelser til Københavns Kommune, hvor hun voksede op, blev der ikke grebet ind, og som teenager løb hun hjemmefra og udviklede både voldelig adfærd og et stofmisbrug.

I dag er hun kommet på ret kurs og har fået en beklagelse fra kommunen. Men hun kæmper stadig med sine dæmoner og kalder sit eget forløb for sindssygt og absurd. Hun er ikke i tvivl om, at de oplevelser, hun har været udsat for i sin opvækst, kan får store konsekvenser også om både 30 og 40 år.

- Jeg er kommet tæt på Godhavns-drengene, og det er gået op for mig, at om mange år kommer jeg til at have den samme angst i mit liv.

Derfor mener hun, at hun bør have ret til at holde nogen ansvarlig, så længe hun lever, da reaktionen på en barndom præget af vold og omsorgssvigt måske først kommer til udtryk efter mange år.

"Det handler om retfærdighed"

Godhavns-drengene har brugt mere end 40 år på at få en undskyldning fra staten for det tilsynssvigt, der skete, da de blev udsat for overgreb på institutionen af samme navn. Og lige præcis det mener Henriette Karlsen ikke er rimeligt.

Forældelsesfrist

Forslaget fra Justitsministeren er, at forældelsesfristen for at rejse en erstatningssag på baggrund af omsorgssvigt fremover skal løbe fra det 21. år, uagtet hvornår svigtet fandt sted.

Som det er i dag har barnet ret til at rejse en civil erstatningssag inden for tre år, efter en kommune skulle have grebet ind over for et overgreb.

- Selvom man først står frem som 70-årig efter for eksempel at have være udsat for incest i sin barndom, skal man ikke have besvær med at køre en sag. Det handler om retfærdighed, siger den 24-årige kvinde, der har medvirket i dokumentar-serien “De brændte børn”, som er blevet vist på TV2.

Flertal vil afskaffe forældelsesfrist

På et samråd i Social - og Indenrigsudvalget har justitsminister Søren Pind i dag fremlagt et forslag om at forlænge fristen for, hvornår en sag om omsorgssvigt kan anlægges.

Blandt andet gør forslaget op med, at man i dag skal anlægge sag om erstatning senest tre år efter kommunen burde have skredet ind over for et overgreb.

Men et flertal i Folketinget er klar til at gå et skridt videre og helt afskaffe forældelsesfristen. Det samme gælder Børns Vilkår. Og Henriette Karlsen.

- Det kan jo være, folk har lever i et misbrug som børn først kommer frem med det som 30- eller 40-årig, fordi de først der er klar til det.

- Hvis systemet har været inde over sagen og har kunnet stoppe det, hvis de har haft en konkret viden om misbrug og valgt ikke at reagere det, skal man altid kunne gå tilbage og kæmpe for sin sag.

Selvom man først står frem som 70-årig efter for eksempel at have være udsat for incest i sin barndom, skal man ikke have besvær med at køre en sag. Det handler om retfærdighed

Henriette Karlsen

For ofrenes skyld

Hun forstår ikke, hvad begrundelsen kan være for, at man skal have en forældelsesfrist, der ifølge ministerens forslag skal løbe indtil ofrets 21. år frem for efter, hvornår kommunen skulle have grebet ind.

- De der Christiansborg-typer ved ikke en fløjtende flue om, hvordan man har det, og hvor længe det påvirker en, hvis man været udsat for omsorgssvigt og udsat for traumer. Der vil nok komme flere sager ud af det, så det er måske ikke godt for systemet, men for ofrene vil det være godt, siger Henriette Karlsen.

- Jeg er blevet kontaktet af Børns Vilkår, og der fik jeg en følelse, som jeg aldrig har haft før. Det var simpelthen så surrealistisk at få bekræftet, at det ikke bare var mig, den havde været gal med, for jeg har jo tænkt “nå ja, måske var min barndom alligevel ikke så slem”.

Nu er hun selv klar til at køre en erstatningssag, men det er ikke for pengenes skyld, understreger hun. I dag er hun selv socialarbejder og håber derfor, at hun med sin historie kan være et talerør for de mange udsatte unge, der sidder i samme situation og gerne vil holde nogen ansvarlig for deres svigt.

Mange tror nemlig ikke på, at de har en chance i en kamp mod “systemet”, fortæller hun. For man skal mentalt være helt klar.

- Jeg har nok været det rette sted i tre år, men jeg har nok tænkt hele tiden at på et eller andet tidspunkt ville jeg stille systemet til ansvar for de ting, det har budt mig, siger hun.