Jeg likes, derfor er jeg

Descartes berømte sætning 'Jeg tænker, derfor er jeg' bør omskrives, siger filosof Vincent Hendricks.

Tal Facebook fra maj 2013 viser, at der trykkes 4,5 milliarder gange på Like-kanppen hver dag.

At 'like' – eller synes godt om – på sociale medier er efterhånden blevet den gestus, der er mest udbredt mellem mennesker – mere end et hej, et håndtryk eller et kram.

Men de færreste tænker over, at de klik vi gavmildt deler ud - hvor tvetydige de end er - tegner et billede af, hvem vi er, eller hvem vi fremstår som.

Faktisk er vi nået dertil, at vores likes og vores øvrige færden på nettet bliver en egentlig del af vores identitet, som vi har svært ved at gennemskue og styre, mener professor i filosofi Vincent F. Hendricks.

Eksistens på P1

Hør programmet 'Du er hvad du liker' på P1.

- Lige siden Kant har vi mennesker tænkt, at vi er autonome væsner, der selv bestemmer over, hvem vi er og hvordan vi lever vores liv. Den forestilling skal vi til at gøre op med. Eller i hvert fald skal vi handle anderledes, hvis vi vil opretholde den, siger professor i filosofi, Vincent F Hendricks til Eksistens på P1.

Vær lækker og bliv set

Facebook, Twitter, Instagram og alle de andre sociale medier er kommercielle virksomheder, der lever af at kunne sælge information om brugerne til tredje part, som køber annonceplads og målretter deres kampagner mod de rette målgrupper.

Som brugere klikker vi Like til de ting, som får os til at fremstå interessante og belevne, men vores likes bliver sammen med diverse internetsøgninger på Google, til et billede, som de bagvedliggende algoritmer stykker sammen og giver videre til annoncører og andre interesserede.

Dine klik forfølger dig

En engelsk journalist fra magasinet Wired prøvede i en periode på 36 timer at like ALT, hvad der kom ind på hans side.

Herefter begyndte han at modtage annoncer og tilbud om ting, som han med garanti aldrig selv ville opsøge, endsige brød sig om. Algoritmerne havde modelleret hans virtuelle identitet på en måde, som absolut intet havde med ham at gøre, baseret udelukkende på hans "likes".

Den person vi fremtræder som på fx Facebook er jo ikke nødvendigvis den, vi er i virkeligheden.

Vincent Hendricks, professor i filosofi

Vores identitetsskabelse er ikke længere styret af os selv, og i det lange løb bliver vores billede fordrejet, forklarer Vincent Hendricks.

- Den person vi fremtræder som på fx Facebook er jo ikke nødvendigvis den, vi er i virkeligheden. Vi sælger os selv som et glansbillede. Med smarte fotos i lækkert lys, billeder af eksotisk mad, tropiske eller kosmopolitiske rejsemål og opdateringer om spændende ting vi har oplevet, siger han.

Du er hvad du liker

Men vi vil alle sammen gerne ses og anerkendes, og derfor laver vi billeder af os selv, hvor vi tager os godt ud.

- Descartes sagde 'Jeg tænker, derfor er jeg'. I dag er det snarere 'Jeg ses, derfor er jeg' (her synes jeg den passive form er hele pointen, vi er gået fra at lave en aktiv handling, til at være afhængige af, at andre ser os). Og når det billede, de andre ser, ikke nødvendigvis er den, jeg ER, så opstår der et problem.

- Når vi pludselig fremstår på baggrund af de ting, vi liker og det, vi søger på, så bliver det et meget overfladisk billede af os, siger Vincent Hendricks.

Når vi pludselig fremstår på baggrund af de ting, vi liker og det, vi søger på, så bliver det et meget overfladisk billede af os.

Vincent Hendricks, professor i filosofi

Alt i alt betyder det, at når der bliver kastet enormt meget energi og fokus efter et billede eller en vare, som reelt set ikke kan bære det - ikke er dét værd - så opstår der en informationsboble.

En boble som bliver større og større, og som til sidst brister, hvorefter hele den opblæste identitet falder til jorden. Og i det fald er der en del mennesker der risikerer at slå sig - hårdt, siger filosoffen.

Vincent Hendricks har for nylig modtaget 14,4 mio. kroner fra Carlsberg Fondet til at forske i information og informationsbobler på internettet. Det sker på CIBS - Center for Informations- og BobleStudier.