Jordvarme er hot igen

Efter nogle år, hvor næsten ingen fik jordvarme, er interessen blusset op igen.

(Foto: DS Håndværk & Industri)

Jordvarme er blevet en populær løsning, når folk bygger nyt hus eller skifter det gamle oliefyr ud.

Det mærker miljøtekniker i Vejle Kommune Lene Jensen. Hun behandler ansøgninger om at etablere jordvarme. Tidligere var 10 sager om året det normale, men i år er ansøgningsbunken vokset til over 100 på nuværende tidspunkt.

- Det er en kæmpe opgave, som vi skal magte det. Og vil gerne magte det, men vi er på hælene, siger Lene Jensen.

Boomet i jordvarme hænger sammen med de stigende oliepriser.

- Det er en billig form for varme i forhold til at fyre med olie. Plus der er helt sikkert også nogle, der tænker miljø med ind i det. Der er jo ikke CO2-udslip, så det er betydeligt mere bæredygtigt end fossile brændstoffer som olie.

Også Hedensted og Fredericia Kommuner har fået travlt med ansøgninger om jordvarme - inden for de sidste to år.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube