Julies Facebook-comeback går viralt: 'Jeg ser ikke en fed so - jeg elsker min krop'

Julie Augusta Mandahl-Friis har aldrig været hverken tykkere eller gladere. Efter de kampe, hun har kæmpet, skal der mere end en fyrs tilsvining til at slå hende ud.

- Fede so, råbte en fyr i byen efter Julie, da han ikke fik den ønskede opmærksomhed.

Hvad fyren ikke vidste var, at Julie Augusta Mandahl-Friis, har kæmpet med sin vægt og en alvorlig spiseforstyrrelse.

På tre år er hun gået fra at veje 49 kilo til 88 kilo.

I dag har hendes liv aldrig været bedre.

- Jeg var ulykkelig dengang. Da jeg begyndte at tage på, blev jeg bevidst om, at jeg var andet end at være tynd. Jeg blev glad igen, fortæller hun i Aftenshowet.

- Jeg valgte livet

Hun er inviteret i studiet, fordi hun efter en fyrs verbale overfald nedfældede et åbent brev i en statusopdatering på Facebook. Den nu er blevet delt mere end 4000 gange.

I sin statusopdatering skriver hun blandt andet om kampen for at elske sig selv.

- Jeg ved godt, at når du kigger på mig, så ser du en "fed so", men når jeg kigger på mig selv, så ser jeg et menneske der har overlevet. Jeg elsker min krop. Min krop minder mig om at jeg valgte livet og ikke samfundets glorificering af undervægtige idealer, der egentlig bare gjorde mig mere ulykkelig, skriver Julie Augusta Mandahl-Friis.

Hun har modtaget masser af roser, efter sit 'comeback' på Facebook, og hun er stolt over, at hun har kunnet været til inspiration for andre.

Se interviewet med Julie Augusta Mandahl-Friis i toppen af artiklen

Kære du der kaldte mig en "fed so" da jeg var i byen sidst. Kære du, ja du har ret. Jeg er sgu nok blevet lidt rund...

Posted by Julie Augusta Mandahl-Friis on Monday, 7 March 2016

- Jeg ved godt, at når du kigger på mig, så ser du en "fed so", men når jeg kigger på mig selv, så ser jeg et menneske...

Opslået af DR Nyheder på 9. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube