Juraprofessor: Politikere bør se på lov om menneskesmugling

Det vil være muligt at udforme loven således, at danskere der samler flygtninge op af sympati, ikke straffes som menneskesmuglere.

Professor i retsvidenskab Eva Smith mener, man kan lade udlændingelovens paragraf om menneskesmugling fokusere på personer, som transporterer flygtninge for økonomisk vindings skyld. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Flere danskere er blevet dømt for menneskesmugling, fordi de har transporteret flygtninge i deres biler - heriblandt den profilerede forfatter og debattør Lisbeth Zornig.

Men det kræver kun få tilføjelser til udlændingelovens paragraf om menneskesmugling at ændre dette, fortæller juraprofessor og debattør Eva Smith.

- Hvis man ønskede at friholde mennesker, der har transporteret flygtninge af et godt hjerte, så kunne man godt udforme loven anderledes, siger Eva Smith.

- Man kan lade loven fokusere udelukkende på personer, som transporterer flygtninge for økonomisk vindings skyld.

Eva Smith tilkendegiver, at sådan en lovændring vil gøre bevisbyrden for politi og anklager større, idet sigtede under sådan en lov kun kan dømmes, hvis det bevises, der har været penge indblandet i transporten.

Eva Smith finder dog personligt den nuværende praksis for urimelig og opfordrer derfor politikerne til at kigge på loven.

- Bevismæssigt vil det blive sværere at få ”de rigtige menneskesmuglere” dømt, men som udgangspunkt burde man politisk overveje, om ikke ændringer kunne lade sig gøre, siger hun.

Udlændingelovens paragraf om menneskesmugling tillader allerede formildende omstændigheder, hvis der er tale om, at den sigtede forsøgte at gøre en god gerning.

Efter denne paragraf får dømte dog stadig store bøder.

I Lisbeth Zornigs tilfælde lød bøden på 22.500 kroner til både Zornig og hendes mand Michael Rauno Lindholm.

  • Antallet af personer, der sigtes efter udlændingelovens 'milde' paragraf om menneskesmugling, stiger.
  • Som regel er det folk, som har villet hjælpe flygtninge.
  • Hvis det handler om at gøre en god gerning, kan det give en mildere straf.
  • I hele 2014 blev 140 personer sigtet efter paragraffen, viser tal fra Rigspolitiet.
  • Fra september 2015 til februar 2016 er 279 personer sigtet.
  • Man kan også dømmes efter en strengere paragraf, som kan give op til fire års fængsel.
  • Denne straf kan man få, hvis det handler om for eksempel organiseret smugling med penge indblandet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube