Jurist: Uhyre svært at vinde en sag om diskrimination i nattelivet

Bevisbyrden er svær at løfte i sager om racediskrimination i nattelivet, vurderer jurist og ekspert. Benjamin Waraich er en af dem, der har oplevet det.

-­ Det bliver ikke i aften, drenge. Det er en privat fest.

Sådan blev Benjamin Waraich og to af hans venner af anden etnisk herkomst afvist af en dørmand på en natklub på Vestergade i København.

- Han tog os lidt til siden, og så blev han ved med at lukke andre folk ind. Det var virkelig ydmygende, fortæller 24-årige Benjamin Waraich til Efterforskerne på P1.

Det er dét øjeblik, hvor jeg føler mig allermindst dansk

Benjamin Waraich om at blive afvist på en natklub

Ingen af de andre gæster kunne bekræfte, at det drejede sig om en privat fest, og da Benjamin og hans venner kontaktede politiet, måtte dørmanden indrømme, at der ikke var tale om privat fest.

- Det er jo ikke fordi jeg møder op med guldringe og hættetrøje og kræver at blive lukket ind. Jeg ser fuldstændig ud som alle andre, siger Benjamin.

For Benjamin var oplevelsen stærk ubehagelig, og han følte, at han blev vurderet negativt, fordi han ikke lignede en etnisk dansker:

-­ Det er dét øjeblik, hvor jeg føler mig allermindst dansk. Det er følelsen af at blive frasorteret fra det festende fællesskab. Jeg har svært ved at rationalisere, hvorfor det skal være sådan. Min hudfarve er ikke noget, jeg kan gøre for, fortæller Benjamin Waraich.

HØR HISTORIEN I EFTERFORSKERNE

Du kan høre hele Benjamin Waraichs historie i Efterforskerne på P1.
Lyt med mandag d. 2. oktober kl. 13.03 - eller hør udsendelsen her.

Ingen gyldige beviser

Hændelsen førte til en sigtelse, og dørmanden og klubejeren blev slæbt i retten for at have diskrimineret de tre drenge den aften.

I dag, tre år senere, har historien imidlertid fået en uforståelig afslutning for Benjamin Waraich og hans to venner.

På trods af, at dørmanden ikke kunne redegøre for, hvorfor de tre ikke måtte gæste klubben, var der ifølge domstolene ikke tilstrækkelige beviser for, at de tre drenge blev diskrimineret.

Dørmanden havde nemlig ikke direkte nævnt, at drengene ikke måtte komme ind på grund af deres race.

Det er der en meget god forklaring på, fortæller jurist og næstformand i bevillingsnævnet for Københavns Kommune, Leif Donbæk.

-­ Der er ingen dørmænd, der siger til sine gæster, at de ikke må komme ind på grund af deres hudfarve. Dørmændene er udmærket klar over, at de vil stå med alvorlige problemer, hvis de siger den slags, siger han.

Mod deres forventning hjalp det heller ikke de tre drenge, at de havde dokumenteret hændelsen via en diktafon. Tværtimod mente dommeren, at lydoptagelserne kunne være selve årsagen til, at dørmanden afviste dem, idet han muligvis kunne fornemme en skjult dagsorden, og dermed ubehag fra drengene.

Leif Donbæk undrer sig over dommens argumentation. Video: Adnan Al-Adhami

Den form for retspraksis betyder, at det er uhyre svært, for ikke at sige umuligt, at få dømt en dørmænd, der nægter gæster adgang på baggrund af deres etnicitet. Det vurderer Leif Donbæk, der endnu ikke har stødt på en domsafgørelse, hvor dørmænd eller klubejere er blevet dømt for diskrimination.

-­ Retstilstanden er egentlig ret klar. Det kan ikke lade sig gøre at vinde en sag om diskrimination i nattelivet ved domstolene. Jeg kender ikke til en eneste sag, hvor nogen rent faktisk er blevet dømt for det. De sager, jeg til gengæld kender til, og det er ret få, for der er blevet ført meget få sager om det ved domstolene, der er diskoteket og dørmændene blevet frikendt hver eneste gang.

Efterforskerne på P1 har forsøgt at fremskaffe oplysninger hos Rigspolitiet og Rigsadvokaten om antallet af anmeldelser, sigtelser og dommes udfald i sager om diskrimination i nattelivet, men har ikke kunne få dem udleveret. Rigspolitiet og Rigsadvokaten oplyser i en mail, at disse diskriminationssager ikke har et selvstændigt gerningsnummer, hvorfor de er umulige at fremskaffe.

Bevisbyrden ekstraordinær høj i sager om diskrimination

Ligebehandlingsekspert hos Institut for Menneskerettighederne Tine Birkelund Thomsen forklarer, at der i diskriminationssager ved domstolene er en ekstraordinær høj bevisbyrde, der er meget svær at løfte.

Video: Adnan Al-Adhami

Det er ikke alene nok, at dommeren har en klar fornemmelse af, at der har fundet diskrimination sted. Det skal være bevist ved vidneforklaringer og tekniske beviser.

-­ Man har et grundlæggende princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode, og det gælder i de her sager ved politiet, og derfor er der en forholdsvis streng bevisbyrde at løfte, uddyber hun.

Benjamin kunne have vundet – men ville alligevel have tabt

Hvis Benjamin Waraich derimod havde kørt sin sag ved Ligebehandlingsnævnet, havde han højst sandsynligt fået medhold, vurderer Tine Birkelund Thomsen.

Hos Ligebehandlingsnævnet er bevisbyrden nemlig ikke lige så streng.

-­ Han fik at vide, at det var en lukket fest, og at de derfor ikke kunne komme ind -­ og de kunne faktisk bevise, at der ikke var tale om en lukket fest. Det vil jeg mene er faktiske omstændigheder, der tyder på, at man er blevet udsat for diskrimination.

Til gengæld ville gevinsten ved et medhold ikke have tømt lommen på klubejeren.

Dørmanden eller klubejeren ville have fået en bøde på 5.000 kroner, hvilket er markant lavere, end hvis man eksempelvis bliver diskrimineret i en ansættelsesproces på grund af sit køn, hvor godtgørelsen er på omkring 25.000 kroner.

-­ En bøde på 5.000 kroner er ikke det, der forhindrer klubber i at diskriminere på baggrund af etnicitet. Generelt er 5.000 kroner peanuts i forhold til, hvor meget klubberne tjener, siger næstformand i bevillingsnævnet i Københavns Kommune, Leif Donbæk.

Fratagelse af alkoholbevillingen rammer klubejerne hårdest

SF fremsatte sidste år et lovforslag om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser skal kunne have betydning for, om en natklub kan få frakendt sin alkoholbevilling. I dag må bevillingsnævnet nemlig ikke lægge vægt på, om natklubber har tabt sager om diskrimination i nattelivet hos Ligebehandlingsnævnet.

Det må bevillingsnævnet til gengæld, når klubber lukker mindreårige ind. Det er netop de to scenarier, som SF forsøgte at ligestille ved deres forslag, som dog ikke vandt opbakning i Folketinget.

Oppositionen var for, mens Venstre-regeringen og dens støttepartier var imod. Argumentet mod lovforslaget var blandt andet, at bødestørrelsen og sanktionsmulighederne er fine, som de er i dag, og at man tvivlede på, hvorvidt lovforslaget var den rette løsning på udfordringen. De fleste partier var dog enige om, at der er en udfordring med diksrimination i nattelivet.