KL: En gps hverken kan eller må erstatte demenspersonale

Gps'er er for det meste en god idé, men kommunerne afgør selv, om de vil benytte sig af sporingsenheder til demente ældre, mener KL.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Thomas Adelskov, glæder sig over den øgede brug af GPS'er til demenspatienter. (© DR Nyheder)

Flere og flere kommuner sætter en gps på deres demenspatienter. Og det er ofte nødvendigt at kunne finde demenspatienter, der farer vild.

En avisgennemgang foretaget af 'DR2 Undersøger' viser nemlig, at intet mindre end 15 demenspatienter i år er faret vild og har mistet livet, fordi de ikke kunne finde hjem til deres egen bolig eller plejehjem.

I Kommunernes Landsforening (KL) støtter man op om brugen af gps'er, når det kommer til at opspore vildfarne demenspatienter. Det siger Thomas Adelskov, som er borgmester i Odsherred Kommune og formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL.

- Det kan være en rigtigt god idé at bruge gps'er, der hvor det giver mening, siger han til DR Nyheder og fortsætter:

- Gps'er kan ikke erstatte omsorg og pleje og må aldrig gøre det, men det kan være med til at skabe noget tryghed og sikre nogle lidt mere frie rammer for de demente.

Den enkelte kommune bestemmer

DR2 Undersøger har også spurgt 71 kommuner, om de anvender gps. Heraf svarede 67 ja. 55 kommuner svarede, at de fremover vil bruge gps i højere grad.

Fakta om demens
  • Omkring 38.000 danskere over 65 år har diagnosen demens.
  • Men der er mange demente, som ikke har fået en diagnose, og derfor siger Nationalt Videnscenter for Demens, at der er op mod 90.000 danskere, der reelt har demens.
  • Demens er en sygdom i hjernen, som gør, at man bliver dårligere til at huske og ændrer personlighed.
  • Demens er en sygdom, som ofte rammer ældre mennesker. Der vil derfor komme mange flere demente fremover, fordi vi lever længere.

Også flere eksperter peger på, at gps'erne kan være en god løsning til at sikre demenspatienter, der farer vild. Men selvom man i KL også ser positivt på brugen af sporingsenheder, så vil de ikke arbejde aktivt for at få gps-systemerne sat i værk i alle landets kommuner, siger Thomas Adelskov.

- Det må være op til den enkelte kommune selv at afgøre, om gps er den rette løsning eller om man skal lave andre foranstaltninger til den demente, siger han.

Både i Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen glæder man sig over den omfattende brug af gps, men understreger, at gps'en ikke kan stå alene. Det kræver også en personlig indsats og ikke mindst tilstrækkelig personale.

- Det handler om værdighed

I sidste ende handler det om værdighed over for de ældre, mener direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

- Det er jo ikke en værdig død at ende sit liv i en snedrive, fordi man har en demenssygdom og kommunerne ikke har ansat nok folk til at passe på en, siger han.

Knap 38.000 danskere fra 65-års alderen og opefter er i 2014 registret med en demensdiagnose. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det reelle tal dog nærmere 90.000. Lige nu er der 2400 gps-enheder i brug her i landet.

Du kan se mere i programmet DR2 Undersøger i aften klokken 20.30 på DR2.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube