Kontroversiel moske lever af ekstreme konfrontationer med samfundet

Masjid Al-Faruq-moskeen ligner langt fra andre moskeer i Danmark, og det er vigtigt at slå fast, mener ekspert.

Moskeen har tidligere lagt lokaler til prædikener, hvor jøder er blevet omtalt negativt. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

På Heimdalsgade på Nørrebro i København ligger en moske, der udefra ikke ser ud af meget, men som af flere omgange er kommet i offentlighedens søgelys på grund af kontroversielle prædikener og tilknytning til Omar El-Hussein, der stod bag terrorangrebene i København tilbage i februar 2015.

Senest i dag er Masjid Al-Faruq-moskeen blevet omdrejningspunkt for en heftig debat, efter imamen Mundhir Abdallah i slutningen af marts holdt en prædiken i moskeen.

Her citerede han en såkaldt hadith, der betegnes som en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser, der opfordrer til drab på jøder.

Efterfølgende er en videoptagelse af prædiken blevet lagt på nettet, og efter opfordring fra Det Jødiske Samfund i Danmark er politiet nu i gang med at undersøge den.

Imamen Mundhir Abdallah holdt i marts en prædiken i moskeen på Heimdalsgade. Siden er optagelsen af talen lagt på nettet, hvor det fremgår, at imamen ved hjælp af et citat opfordrer til drab på jøder.

Det er ikke første gang, at der er blevet talt negativt om jøder under prædikener i moskeen. Og det er grundlæggende karakteristisk for moskeen at søge en konfronterende retorik over for det omgivende samfund. Det fortæller Thomas Hoffmann, der er professor i koran- og islamstudier ved Københavns Universitet.

- Det er en fundamentalistisk moske, der er ekstrem konfrontationssøgende. Den er sunni-muslimsk og meget kontroversiel, fordi den er associeret med den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der er meget interesseret i at skabe fjendebilleder, forklarer han.

Kendt efter terrorangreb

Tilbage i 2015 talte imamen Hajj Saaed i hårde vendinger om jøder og latterliggjorde derudover organisationer som FN. Det skete dagen inden terrorangrebet i København den 14. februar 2015.

Efterfølgende kom det frem, at den 22-årige gerningsmand, Omar El-Hussein, der blandt andet skød og dræbte den 37-årige jøde Dan Uzan, også var til stede i moskeen.

Selve moskeen er ikke repræsentativ - tværtimod. Nogle kunne måske tro, at det var anderledes, fordi det altid er de her dårlige historier, vi hører om i offentligheden, men sådan er det ikke. Masjid Al-Faruq-moskeen og også Grimhøj Moskeen lever af de her konfrontationer med samfundet

Thomas Hoffmann, professor i koran- og islamstudier ved Københavns Universitet

Moskeen ønskede i ugerne efter terrorangrebet ikke at tage afstand til handlingen.

Bestyrelsesmedlem i moskeen Khalid Danø sagde dengang, at det var "overfladisk at bede folk om at tage afstand fra hændelserne", og at man i stedet skulle fokusere på årsagen.

Ikke som andre moskeer

Men til fortællingen om Masjid Al-Faruq-moskeen hører også, at det er en moske, der langt fra ligner de andre i Danmark.

Det understreger Thomas Hoffmann.

- Selve moskeen er ikke repræsentativ - tværtimod. Nogle kunne måske tro, at det var anderledes, fordi det altid er de her dårlige historier, vi hører om i offentligheden, men sådan er det ikke. Masjid Al-Faruq-moskeen og også Grimhøj Moskeen lever af de her konfrontationer med samfundet, siger han.

Moskeen repræsenterer ifølge Thomas Hoffmann en yderligegående gren af islam, der ikke er den, som størstedelen af den muslimske del af befolkningen praktiserer.

Moskeen har stor tilknytning til Hizb-ut-Tahrir, der er kendt for at ville oprette et kalifat og samle alle muslimske nationer, og organisationen har afholdt en række arrangementer i moskeen.

Senest har der på moskeen og organisationens Facebook-side været reklameret for lørdagsmøder om tiden efter Det Arabiske Forår og en debat om det pres, organisationen mener, der er mod praktiseringen af islam på eksempelvis skoler i Danmark.

- Den udgør en niche, og man skal selvfølgelig ikke undervurdere dens rolle i det samlede muslimske miljø. Men på Facebook er der mange imamer i dag, der tager afstand til de her udtalelser, så der er absolut en intern magtkamp i det muslimske miljø og kritik af moskeen og Hizb-ut-Tahrirs fremgangsmåde, siger Thomas Hoffmann.

Hizb-ut-Tahrir dømt for racisme

Netop Hizb-ut-Tahrir er kendt for sine yderliggående holdninger og er tidligere blevet dømt for grov overtrædelse af racismeparagraffen.

Tilbage i 2002 delte organisationen løbesedler ud, hvor de havde samlet uddrag fra Koranen, hvor der blev opfordret til drab på jøder.

På Facebook er der mange imamer i dag, der tager afstand til de her udtalelser, så der er absolut en intern magtkamp i det muslimske miljø og kritik af moskeen og Hizb-ut-Tahrirs fremgangsmåde

Thomas Hoffmann, professor i koran- og islamstudier ved Københavns Universitet

Indholdet udløste i 2003 en dom i Østre Landsret for grov overtrædelse af straffelovens racismeparagraf 266b. Det var den nu tidligere talsmand, Fadi Ahmad Abdel Latif, der fik 60 dages betinget fængsel.

Dommen gik på, at løbesedlernes indhold var en "generel trussel, forhånelse og nedværdigelse" af jøderne som religiøs gruppe, fordi de blandt andet bliver kaldt "et bagvaskende folk", som "forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord." Derudover indeholdte sedlen et koran-citat, der opfordrer til drab på jøder.

Netop sagen med løbesedlerne mener Thomas Hoffmann har lighedstegn med imamens prædikenen i Masjid Al-Faruq-moskeen.

- Det kontroversielle ligger i koblingen til en nutidig politisk kontekst, hvor imamen kobler den såkaldte hadith op med eksempelvis Israel/Palæstina konflikten. Det kan i værste tilfælde tolkes som en indirekte opfordring til, at jøder skal slås ihjel her og nu. Det er op til politiet og retssystemet at vurdere, siger han.

Hizb-ut-Tahrir har også for nylig mærket konsekvenserne af deres - i nogles øjne - provokerende udmeldinger blandt andet ved møder i Nørrebrohallen og andre lokaler i København.

I maj sidste år besluttede Københavns Kommune at lukke ned for Hizb-ut-Tahrirs mulighed for at leje sig ind i offentlige lokaler.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube