KORT Her er de MRSA-fri svinefarme

To journalister har i dag offentliggjort en liste med 82 svinefarme, der var MRSA-fri i 2014. Se dem her.

Hver 3. af de svinefarme, som Fødevarestyrelsen undersøgte, var ikke inficeret med MRSA-bakterier. Se kortet her. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Fødevarestyrelsen undersøgte i 2014 flere hundrede svinefarme for at afklare, hvor mange der var ramt af den smittefarlige stafylokok, der er kendt unden betegnelsen MRSACC398.

Efter et længere juridisk tovtrækkeri har to journalister i dag offentliggjort listen med de svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen har kontrolleret og fundet fri for den smittefarlige stafylokok kendt under betegnelsen MRSACC398. Det drejer sig om 82 besætninger - nogle er dog på samme adresse.

På kortet herunder kan du klikke dig rundt og se de svinefarme, hvor Fødevarestyrelsen ikke konstaterede MRSA-smitte, da de lavede undersøgelsen i 2014. Dataen er leveret af journalisterne Kjeld Hansen og Niels Mulvad, der driver mediet 'Investigative Reporting Denmark'.

HVad er MRSA CC398?
  • MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013. MRSA CC398 udgjorde i 2013 31 % af alle nye MRSA tilfælde i Danmark.
  • MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark.
  • I marts 2014 blev det klart, at tre danskere var døde i årene 2012 og 2013 som følge af MRSA CC398. I maj blev der registreret et 4. dødsfald, som var sket i 2014.

Kilde: Statens Serum Institut

På kortet herover kan du klikke dig ind på 82 af de 86 svinefarme hvor Fødevarestyrelsen ikke fandt MRSA-bakterien. Af de fire sidste er én lukket og tre er solgt til andre ejere på andre adresser. Hvis du klikker på de enkelte ikoner, kan du se navnet på svinefarmen, samt hvor mange grise den enkelte farm har. Enkelte besætninger ligger på samme adresse. Disse er lagt sammen.

Fødevarestyrelsen testede yderligere 196 besætninger, hvor MRSACC398- bakterien blev konstateret. Resultatet af stikprøven er, at 32 procent eller hver 3. besætning blev fundet smittefri. Det er de virksomheder, der fremgår af kortet herover.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube