KORT Her skal atomaffaldet IKKE hen

Danmark skal sandsynligvis have et mellemlager til dansk atomaffald. Dr.dk giver det første overblik over, hvor i landet et mellemlager i hvert fald IKKE skal stå.

Efter 12 års undersøgelser er planerne om et underjordisk slutdepot for dansk atomaffald lagt på is.

Nu skal de cirka 250 lastvognslæs atomskrot i stedet køres til et overjordisk mellemlager, som skal etableres et sted i Danmark.

Tidligere på måneden gav Folketingets partier grønt lys til, at danske myndigheder kan arbejde videre med at finde ud af, hvor man kan anlægge et 20.000 - 30.000 kvadratmeter stort mellemlager.

Dr.dk kan for første gang vise en kort over områder, som ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) ikke er egnede til et mellemlager, og dermed vil blive skrevet ud af de endelige anbefalinger, som myndighederne vil offentliggøre inden for de næste par år.

- Det overordnede hensyn er jo, at befolkning, planter og dyr ikke må kunne udsættes for stråling, som er større, end den myndighederne fastsætter. Vi skal så prøve at vise, hvor man kan etablere mellemlageret, som kan overholde de krav hundrede år frem i tiden, siger Peter Gravesen.

Han er chefkonsulent i GEUS og sidder med i den tværministerielle arbejdsgruppe, som danner det faglige grundlag for arbejdet, der nu har ændret sig fra at have et slutdepot til et mellemlager som mål.

Rent drikkevand

På kortet har dr.dk lagt tre kort oven på hinanden. De udgør et samlet overblik over steder, der ikke vil få et mellemlager.

Det første centrale punkt er "områder med særlige drikkevandsinteresser," som ifølge GEUS ikke må have et mellemlager.

- Den danske vandforsyning er helt alene baseret på grundvand. Derfor har vi en særlig pligt til at passe på det, fortæller Peter Gravesen.

Også såkaldte Natura 2000-områder, som er fællesbetegnelsen for beskyttede naturområder i EU, vil gå fri. Det drejer sig om 252 områder i Danmark blandt andre det Sydfynske Øhav, Anholt og Køge Å.

- Natura 2000-områderne kommer fra et EU-direktiv. Der skal være nogle helt særlige grunde til at placere nye bygninger og anlæg der. Der er skrappe krav, og det er en hel proces for sig selv, siger Peter Gravesen.

Mellemlager bliver næppe i Risø

Sidst anbefaler GEUS, at der under et uheld ikke må være risiko for, at noget radioaktivt materiale kan nå overfladevand.

Og fordi opgaven går ud på, at et dansk mellemlager skal kunne stå i 100 år, må GEUS også tage højde for klimaforandringerne, som i øjeblikket tilsiger en vandstandsstigning på over halvanden meter de næste hundrede år.

- Det kan betyde, at hovedområder som søer eller steder, som ligger ud til en sø eller en fjord, ikke skal tages med. Den mulige havvandsstigning de næste hundrede år er cirka halvanden meter, siger Peter Gravesen og fortsætter:

- Men der er også prognoser på mange flere storme. Det vil sige, at stormfloder, som den, vi havde i december 2013, som skubbede to meter vand ind i blandt andet Roskilde Fjord, skal tages med.

Mange har peget på det nuværende mellemlager på Risø som en oplagt lokation. Men udelukker den fremskrivning ikke Risø som placering. Risø ligger som bekendt ud til Roskilde Fjord?

- Jeg vil ikke snakke enkeltlokaliteter. Men argumentet for havstigningen er med i overvejelserne, siger Peter Gravesen.

Risø - oversvømmelse på fire meter (© Google maps/Flood.firetree.net)

Da beslutningen om at sigte mod et mellemlager frem for et slutdepot blev truffet, var der bred jubel hos de kommuner, der var udpeget til at kunne opbevare atomaffald.

De samme kommuner har siden sagt, at et mellemlager bør placeres ved DTU i Risø. Men kortet herover viser, at en vandstandsstigning på fire meter - en generel vandstandsstigning på halvanden til to meter kombineret med stormflod på to meter - delvist vil oversvømme Risø.

Nyborg en mulighed

I rapporten, som har dannet beslutningsgrundlag for, at danske politikere nu går videre med et mellemlager, skriver GEUS og Dansk Dekommissionering, at et anbefalelsesværdigt sted kunne være et område med industri, der allerede tager højde for miljøkrav.

Et dansk mellemlager

I branchen spekuleres der i, at en fremtidig placering for eksempel kunne være Kommunekemi i Nyborg, i dag benævnt Nordgroup A/S, som i forvejen er et behandlingsanlæg for farligt affald.

Anlægget ligger cirka 400 meter fra den nærmeste række af parcelhuse i Nyborg. Det er samtidig et krav, at et mellemlager ikke ligger i tæt bebyggelse, men med god infrastruktur - netop som i Nyborg.

Svær PR-opgave

Da det hollandske forbillede på et mellemlager, Covra, blev bygget, blev placeringen valgt, efter at den hollandske regering pegede på 12 områder, som var store nok til at have et lager, og som lå i et industriområde uden tæt beboelse, men med god infrastruktur.

Derefter blev lokale myndigheder spurgt. 10 sagde nej, og det endte med den nuværende placering på øen Zeeland tæt ved atomkraftværket EPZ Borssele.

Ligeledes har Sverige områder, hvor mennesker i forvejen lever i nær kontakt med atomkraftværker. Disse kommuner har historisk vist sig mere medgørlige, når atomaffald skal opbevares.

- Problemet i Danmark er så, at vi har ikke noget atomkraftværk, siger Peter Gravesen.

Dermed kan myndighederne stå over for en gevaldig kommunikationsopgave, når placeringen af et mellemlager kommer nærmere.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube