Kortere skoledage: BUPL frygter færre voksne i fritidstilbuddene

KL og Undervisningsministeren melder ud, at løsningerne skal findes lokalt - hvilket man i Viborg vil løse med øget forældrebetaling.

BUPL frygter, at færre voksne kan gå hen og blive en direkte konsekvens af kortere skoledage. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix)

Des kortere skoledage, des længere tid skal børnene tilbringe i SFO'erne.

Sådan kan mange børns virkelighed meget vel komme til at se ud efter, at det i går kom frem, at 36 kommuner vil give de enkelte skoler mulighed for at gøre skoledagen kortere.

Og den melding får Elisa Bergman, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), til at frygte for normeringer i fritidstilbuddene.

- Jeg bliver nervøs for, at normeringerne i SFO'erne bliver smurt endnu tyndere ud, så der vil stå én pædagog til 40 børn, lyder det fra Elisa Bergman.

Og hendes bekymring bliver ikke mindre af, at kommunerne næste år skal finde penge i budgetterne til det såkaldte omprioriteringsbidrag. Penge, som Elisa Bergman tvivler på, bliver prioriteret til fritidsordningerne og det pædagogiske arbejde.

- Vi ved, at flere skoler skal spare næste år, og samtidig er der omprioriteringsbidraget, som vi ikke ved, hvor går hen. Men jeg kan desværre godt se for mig, at det nok ikke bliver til det pædagogiske arbejde, konstaterer hun.

1 voksen til 15 børn

Ifølge tal fra BUPL er normeringerne i SFO’er, klubber og fritidstilbud blevet forringet markant i perioden fra 2009 til 2014. I 2009 var der 13,2 børn per voksen, mens det i 2014 ikke var ualmindeligt at én voksen stod med ansvaret for 15,1 børn.

Ifølge Elisa Bergman ligger normering således i forvejen milevidt fra BUPL’s anbefaling, der hedder otte børn per voksen.

- De seneste tal viser, at normeringerne i forvejen er alt, alt for dårlige, så det vil være katastrofalt for kvaliteten, hvis området ikke får et løft siger hun.

Børn pr. pædagogisk personale 6+ år

2009: 13,15

2010: 13,63

2011: 14,52

2012: 15,03

2013: 14:91

2014: 15,11

Kilde: BUPL

Fritidstilbuddene skal ikke bare være opbevaring

Ifølge Elisa Bergman er det afgørende for børns trivsel og udvikling , at man sikrer kvalitet i fritidstilbuddene og ikke opfatter dem som det rene opbevaring.

- Jeg frygter et scenarium, hvor man vælger at sende børn ud i ingenting, siger hun og understreger:

- Det er afgørende, at der er tid til det tværprofessionelle samarbejde, så vi kan sikre den brede dannelsesopgave. Skolen skal ses i en sammenhæng - også med det, der sker efter skole.

- Man må ikke underkende, at fritidsinstitutionerne er helt afgørende, når det handler om inklusion, forebyggelse og ikke mindst børn og unges livsduelighed.

Lokalt ansvar at sikre normeringerne

Kommunernes beslutning om at gøre skoledagen kortere kommer i kølvandet på det såkaldte hyrdebrev fra Undervisningsministeriet. Heri gør undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opmærksomhed på muligheden for, at skolerne kan droppe nogle af de understøttende undervisningstimer og i stedet lægge den understøttende undervisning, i form af en ekstra underviser, i nogle af de andre timer.

Og benyttes den mulighed, er det et lokalt ansvar at finde løsningerne. Sådan lyder meldingen fra både Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet.

- Hvis skolerne vælger at gøre brug af denne mulighed, skal de stille et pasningstilbud til rådighed for de børn, hvis skoledag afkortes. Det er et lokalt ansvar at sikre, at det sker, lyder det fra Undervisningsminister Ellen Trane Nørby. En realitet, som man har set i øjnene i København.

Skole- og fritidsledere skal finde fælles løsning

I Københavns Kommune har man, i det beslutningsforslag, som søger at forkorte skoledagene, og som med stor sandsynlighed godkendes, valgt at lade normeringsspørgsmålet være en sag mellem de enkelte skoleledere og lederne af fritidsordningerne.

- Vi har gjort det klart, at vi ingen penge har i kommunen til at løse normeringsspørgsmålet. Derfor ligger det som en præmis, at skolerne og fritidsordningerne sammen må finde en fælles løsning, lyder det fra medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Gorm Anker Gunnarsen (EL).

I Viborg har man derimod planer om at gå lidt mere drastisk til værks.

Forældre må finansiere ekstra hænder

Her lyder meldingen fra formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Claus Clausen (V), at det må blive nødvendigt med øget forældrebetaling , hvis forældrenes ønske om at forkorte skoledagene er så stort.

- Der frigøres ikke pædagogisk personale ved at gøre skoledagen kortere, da de skal bruges i den understøttende undervisning. Derfor er den eneste realistiske måde at realisere det her på, at forældrene må betale mere for at børnene går i SFO, siger Claus Clausen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube