Krise hos danske dagblade

Den danske dagblads-branche er inde i en økonomisk krise. Sidste år havde dagbladene et underskud på 218 milloner kroner, men underskuddet ville være over én millard uden den store statsstøtte. Medieforskere mener, at aviserne skal samarbejde meget mere, hvis de vil overleve.

Den danske dagbladsbranche står med et ben i graven. Men deville allerede ligge under jorden, hvis det ikke var for denmassive statsstøtte på over én millard kroner, som bladenemodtager. Det viser en analyse, som Den Grafiske Højskole har lavetfor Danske Dagblades Forening.

De danske dagblade bliver ikke holdt i live af læsere, men afportostøtte og momsfritagelse. På trods af støtten havde de danskedagblade et samlet underskud på 218 millioner kroner sidste år,skriver Børsen.

Formand for Danske Dagblades Forening, Jens Stampe, er dog ikkebekymret over krisen.

- Jeg er ikke deprimeret over den situation, som dagbladene erude i lige nu. Det har været værre førhen. Man skal også lige tagedet faktum i betragtning, at 1999 har været præget af noglekolossale store engangsudgifter, som ikke gentager sig i år.Eksempelvis har Jyllands-Posten måtte betale over 80 mio. kroner ifratrædelsesordninger, men de kommer til at spare lønninger tilover 200 i år. Samtidig har det været meget dyrt at slå syv aviseri Nordjylland sammen til én, men den udgift bliver også sparet iår, siger Jens Stampe.

Det værste for aviserne er, at færre af danskerne vil læse dem.Hverdagsoplaget nærmer sig halvanden million. På tre år er salgetfaldet med knapt 100.000

Professor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter, JørgenPoulsen, bekræfter, at krisen kradser:

- Aviserne er i en meget svær situation for tiden. Branchen harmeget høje lønninger og er i en hård konkurrence. Man har før væretnæsten alene om annonce-kronerne, men nu overtager tv og Internetmere og mere, siger Jørgen Poulsen til Radioavisen.

Professoren mener, at aviserne skal rationalisere og samarbejdemeget mere. Desuden skal dagbladene være mere forstålige og kommetættere på folks hverdagsliv.

Medieforsker Preben Sepstrup fra firmaet Sepstrup, Kommunikationog Medier. mener, at dagbladene skal gøre op med vanetænkning. Derer behov for store forandringer inden for samarbejde og udviklingaf nye produkter, mener han.

- Dagbladene kunne samarbejde på områder, som ligger uden forderes egentlige konkurrenceområde. I det hele taget har samarbejdealtid været en by i Sibirien for dagbladene, og hvis man fortsættermed at være isolerede øer, ser det sort ud, siger Preben Sepstruptil Børsen.

Brancheanalysen viser også, at antallet af sider er stegetmarkant i de seneste fem år. Men Preben Sepstrup mener ikke, at detgør aviserne mere tiltalende.

- Læsernes tid er i langt højere grad end tidligere en knapressoruce. Læserne kan opleve, at prisen er for høj, når de skalbruge masser af tid på at kæmpe sig igennem stadig tykkere avisermed flere og flere sektioner og tillæg, mener medieforskeren.

Tallene fra Den Grafisk Højskole bygger på 20 bladvirksomheder,og dækker 91,5 procent af det samlede hverdagsoplæg og helesøndagsoplaget.