Kritik af retssystemet: Lægdommere afspejler ikke befolkningen

Lægdommere er rige, gamle og veluddannede, og det er problematisk, lyder det fra flere sider.

En 20-årig mand af anden etnisk herkomst sidder på anklagebænken. Han er sigtet for at have slået ud efter en buschauffør. En juridisk dommer og to domsmænd skal sammen beslutte, om den tiltalte er skyldig.

23-årige Camilia El-Ibari er den ene af de to domsmænd. Hun adskiller sig fra den gennemsnitlige domsmand både med sin alder og baggrund.

Man har virkelig meget at skulle have sagt som domsmand. Jeg ville ikke bryde mig om, hvis jeg var tiltalt i en sag, og der sad to pensionister med en helt anden verdensopfattelse end mig, der skulle vurdere, om det jeg havde gjort var forsætligt eller ikke forsætligt.

Camilia il-ibhari, lægdommer

Det er også tilfældet i denne retssag.

Udover sit køn har hun ikke meget til fælles med den anden domsmand.

- Hun var en kvindelig pensionist fra provinsen, som lige havde købt en lejlighed i indre by i København sammen med sin mand. Hun fortalte mig, at hun hver dag cyklede byen rundt for at få kulturoplevelser, siger Camilia El-Ibari.

En baggrund, der ligger langt fra den tiltaltes.

Og det er ikke usædvanligt. De seneste tal fra Justitsministeriet viser, at den gennemsnitlige lægdommer er 48 år, veluddannet og højtlønnet.

Det er problematisk, mener flere kritikere.

Den aldersmæssige skævhed blandt lægdommere er aftaget en smule gennem årene, men aldersgruppen fra midten af 40’erne og opefter er stadig overrepræsenteret, mens aldersgruppen fra midten af 30’erne og yngre er underrepræsenteret.

Lægfolk skal dømme lægfolk

Kritikken kommer, fordi intentionen med lægdommere er, at de skal udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Hvad er en lægdommer
  • En lægdommer er en person, som ikke er en juridisk dommer, men medvirker til at dømme ved straffesager som enten domsmand eller nævning.
  • I alle kommuner udarbejder en liste, som lægdommerne udvælges fra. Listen skal være repræsentativ for befolkningens sammensætning, og lægdommerne udpeges for en periode på fire år.
  • Domsmænd deltager i de sager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og hvor anklageren kræver fængselsstraf.
  • Nævninger deltager i straffesager, hvor anklagemyndigheden kræver fængsel i mindst fire år.
  • Man indførte lægdommere, fordi straf er et alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for et sådant indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, som lægdommerne repræsenterer.
  • Samtidig sikres det, at domme ikke afsiges af en lukket kreds uden kontakt til det omgivende samfund. Jurister har som alle andre professionelle en tendens til at udvikle et særligt sprog og særlige normer.

- Der skal tilstræbes en ligelig repræsentation af blandt andet aldersklasser, køn og etniske minoriteter, står der i en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

Domstolene trækker lod blandt navnene på grundlisterne, og sådan sikrer man, at det ikke kun er juridiske dommere, der bestemmer straf og skyld, men også lægfolk – mennesker, der ikke er fagfolk, men helt almindelige mennesker.

Men ser man på de lægdommere, der sidder på dommerbænken, tegner der sig et andet billede af lægdommerne end det brede udsnit af danskerne.

Selvom mænd og kvinder og ligeligt repræsenteret, og der er kommet flere etniske minoriteter på dommerbænken, er de lavtuddannede underrepræsenteret, de højtuddannede overrepræsenteret, og de ældre markant bedre repræsenteret end de unge.

Camilia El-Ibari har været domsmand siden den igangværende periode startede 1. januar 2016 ved siden af sit jurastudie på Københavns Universitet.

Domsmænd vælges for en periode på fire år, og Camilia El-Ibari har været med til at dømme i 10 sager.

- Man har virkelig meget at skulle have sagt som domsmand. Jeg ville ikke bryde mig om, hvis jeg var tiltalt i en sag, og der sad to pensionister med en helt anden verdensopfattelse end mig, der skulle vurdere, om det jeg havde gjort var forsætligt eller ikke forsætligt, siger hun.

Hvis en forbrydelse er begået med forsætlighed, altså hvis den tiltalte har gjort det med vilje, kan straffen stige.

Der er sket en forbedret repræsentativitet af lægdommere med anden etnisk herkomst end dansk, men gruppen er dog ikke fuldt ud repræsentativ endnu.

- Ældre kan have et mere gammeldags syn på samfundet

Ifølge Landsforeningen af Forsvarsadvokater er skævvridningen problematisk.

Ser man isoleret på tallene, kan man ifølge Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, få indtrykket af, at det er elitært at være lægdommer. Han mener også, at det et problem, at der er en overrepræsentation af ældre blandt lægdommerne.

- Samfundssynet er forskelligt i forskellige aldersgrupper, og hvis man er ældre, har man måske et mere gammeldags syn på tingene, end det, der er retvisende i forhold til samfundet i dag, siger han.

Han peger på, at det kan være svært for ældre lægdommere at forholde sig til eksempelvis de kommunikationsformer, som unge benytter i dag.

Men kravet er ikke, at lægdommere skal minde om den tiltalte, og derfor gør det ifølge Kristian Mølgaard heller ikke noget, at lægdommerne nogle gange er ældre end personen på anklagebænken.

- Problemet er bare, at de ældre medborgere er overrepræsenterede, siger han.

Der er en større andel af lægdommere, der er lønmodtagere på højeste niveau sammenlignet med befolkningen.

Dømt på forhånd

Hos Retspolitisk Forening, som er en interesseorganisation for jurister, mener man, at der bør gøres mere for at sikre et bredere udsnit af befolkningen repræsenteret blandt lægdommerne.

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, har i sit arbejde som forsvarsadvokat oplevet, at det især er et problem, fordi nogle klienter simpelthen kan blive dømt på forhånd, hvis de har et særligt udseende.

- Der kan være en uudtalt modvilje blandt nogle lægdommere, hvis man som tiltalt eksempelvis er punker eller har tatoveringer på issen. De kan blive dømt, selvom beviserne er tynde, og det er rigtigt ubehageligt, siger han og fortsætter:

- Idéen med lægdommere var oprindeligt, at man skal dømme sine ligemænd. Det må ikke være, som det var i tidligere tider, hvor der sad en fra overklasse og dømte underklassen.

Uenighed blandt dommere

Hos Den Danske Dommerforening er man ikke enige i, at skævvridningen er et problem.

Formand for dommerforeningen, Mikael Sjöberg mener, at vi har et ganske velfungerende system. Han tror ikke, at det er muligt at lave en 1:1-sammensætning af lægdommere, så de afspejler befolkningen fuldstændigt.

- De mennesker, vi i dag har som lægdommere, er vant til at reflektere over tilværelsen. Det fungerer rigtig godt, siger han.

Men målet er først nået, når vi har et fuldstændigt repræsentativt billede. Det mener præsidenten for Østre Landsret, Bent Carlsen.

- Jeg er tilfreds med udviklingen, men det er selvfølgelig ikke fuldt ud tilfredsstillende, før målet er nået, siger han og fortsætter:

- Og målet er fuld repræsentativitet, for det er det, man har besluttet fra politisk side.

Grundlisteudvalgene i kommunerne sender en redegørelse for, hvordan de har forsøgt at gøre grundlisten så repræsentativ som mulig.

Hvis Bent Carlsen oplever, at grundlisterne adskiller sig meget fra befolkningen, beder han grundlisteudvalget om en ekstra redegørelse. Men der er ikke sanktioner.

Justitsministeriets Forskningskontor har siden år 2000 undersøgt repræsentativitet blandt lægdommerne.

Mere end halvanden gang så stor en andel af lægdommerne som befolkningen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Sådan vælges lægdommere

  • Hvert fjerde år sammensætter alle kommuner en grundliste med mulige lægdommere, som de vælger blandt kommunens borgere.
  • Lægdommere skal være mellem 18 og 70 år, have valgret til Folketinget, og de må ikke være straffet for alvorlige lovovertrædelser.
  • Kommunen sikre, at den endelige liste repræsenterer et alsidigt udsnit af befolkningen.
  • Listerne bliver sendt til landsretterne, som ved lodtrækning vælger det antal domsmænd, som hver enkelt ret skal bruge.
  • Domstolene skal være uafhængige. Derfor kan ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og anerkendte trossamfund ikke være lægdommere.

    Kilde: domstol.dk


Sidste afsnit af dokumentarserien Tiltalt sendes i aften klokken 20.45 på DR2, og du kan også se det her på DR TV.