Kunst eller hospitalssenge: Kunst for millioner på supersygehuse skaber splid

Supersygehuse får kunst for et trecifret millionbeløb, men lægger samtidig op til at spare sengepladser væk.

Politikerne i Region Hovedstaden er i gang med at tage stilling til, om de skal skære 85-96 senge ud fra de budgetterede 662 på supersygehuset i Hillerød. (Foto: Brian Berg © Scanpix)

Kunsten på supersygehusene får lov til at blive i budgetterne, selv om økonomien er stram. Kunsten er stimulerende, men om der skal bruges millioner på kunst, mens der samtidig bliver skåret i sengepladser, er politikerne uenige om. Det skriver Jyllands-Posten.

I Region Hovedstaden har de sat mere end 100 millioner kroner af til kunst, og vil dermed bruge en procent af byggesummen til at købe kunst for. På supersygehuset i Hillerød er man dog ikke sikker på, at man kan beholde alle sine 38 millioner til kunst.

Politikerne i regionen er samtidig i gang med at tage stilling til, om de skal skære 85-96 senge ud fra de budgetterede 662 på supersygehuset i Hillerød.

I modsætning til statslige byggerier, som skal afsætte 1,5 procent af håndværkerudgifterne, kan regionerne selv vælge størrelsen, de ville købe kunst for til de nye supersygehuse.

- Det er godt, at vi selv kan sætte standarden, men det er ærgerligt, at kunsten har måttet lide under de skrabede budgetter til supersygehusene, siger formand for regionerne, Bent Hansen (S) til Jyllands-Posten.

- Det er vigtigt, at der er noget rart at se på, når man er indlagt, men når valget har stået mellem operationsstue og kunst, er det kunsten, som har tabt.

/ritzau/

Hvad synes du - skal der bruges millioner på kunst, mens der samtidig bliver skåret i sengepladser?

Opslået af DR Nyheder på 21. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube