Læger advarer: Syge flygtninge overses

Læger spotter mange flygtninge med tuberkulose, vitaminmangel og psykiske sygdomme. Skjulte sygdomme vil blive værre, hvis heldbredstjek skrottes, advarer de.

Weal Alkahmis har fået en helbredsundersøgelse. Her fandt lægerne kun småting, men generelt oplever sociallægen i Aarhus, at de fleste flygtninge har sygdomme eller ting, der kræver behandling.

Flygtningenes sygdomme kan ofte ikke ses med det blotte øje. Men når sociallægerne i Aarhus gennemgår flygtningenes helbred, finder de dem.

Omkring hver femte flygtning har tegn på tuberkulose, cirka halvdelen mangler D-vitamin, og så har en del personer alvorligere sygdomme som blandt andet leverbetændelse, blodmangel, stofskiftesygdomme og traumer.

Det fortæller Annette Abell, socialoverlæge i Aarhus Kommune.

- Hvis vi ikke lavede helbredsundersøgelser, ville de her sygdomme ikke blive fundet. Mange ville gå med lidelser i flere år, siger hun.

Flest flygtninge får ikke undersøgt helbredet

I Aarhus modtog omkring 7 ud af 10 flygninge eller familiesammenførte, der kom til kommunen sidste år, en helbredsundersøgelse.

Det er bedre end i mange andre kommuner, hvor under halvdelen af flygtningene får en helbredsudersøgelse, viser en aktindsigt hos de 10 kommuner, som sidste år modtog flest flygtninge.

Men når undersøgelserne rent faktisk bliver udført, så er der masser af sygdomme at komme efter, oplever sociallægerne i Aarhus.

Her har de samlet alle helbredsundersøgelser af flygtninge hos kommunale sociallæger. Det betyder, at flere flygtninge bliver undersøgt, og det er lettere at få logistikken til at gå op: tilbyde tolkning og fortælle flygtninge om, hvorfor helbredsundersøgelsen er vigtig.

Syg i årevis

KL har for nyligt ønsket helt at fjerne det obligatoriske lægetjek, som kommunerne skal tilbyde inden for tre måneder.

- Vi står i en situation, hvor der kommer umanerligt mange flygtninge. Alle vi modtager, er ikke syge, lad os nu koncentrere os om at få flest mulige i arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg og formand for KL´s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

Fakta: Sådan undersøges flygtningenes helbred

Når flygtninge er i asylcentret, undersøger læger, om de har sygdomme, der kræver øjeblikkelig behandling, og børn bliver vaccineret.

Får en flygtning asyl, skal kommunen tilbyde en sundhedsundersøgelse inden for tre måneder. Det er frivilligt, om man vil deltage.

Undersøgelsen er grundigere end på asylcentrene og ser både på fysiske og psykiske sygdomme, der kan gå ud over arbejdsevnen.

Samtidig tager lægerne for eksempel blodprøver, hvor man kan spotte smitsom leverbetændelse og tuberkulose.

Familiesammenførte og kvoteflygtninge kommer direkte til kommunerne og har derfor alene mulighed for at få det kommunale sundhedstjek.

Kilde: Røde Kors og socialoverlægen i Aarhus

Han understreger, at syge flygtninge naturligvis skal have lægehjælp, men det kræver for mange ressourcer, at undersøge alle – også de raske .

Sociallægen Annette Abell er bekymret, hvis de obligatoriske lægeundersøgelsen droppes. Resultatet kan være, at flygtninge døjer med ubehandlede sygdomme i årevis. Det billede så man tidligere blandt flygtninge.

- Det er dumt at skyde helbredsundersøgelserne til hjørne og sige, at flygtninge bare kan gå til læge i stedet, for erfaringen viser, at det gør de ikke, siger hun.

Ubehandlet tuberkulose smitter

Det kan blive endnu dyrere for samfundet, hvis folk først går til læge, når sygdommen bryder ud, mener Andreas Fløe Nielsen, p.hd. studerende og læge på lungemedicinsk på Aarhus Universitetshospital.

Han fortæller, at for eksempel turberkulose udvikler sig langsomt og ikke smitter i begyndelsen.

- Hvis man venter på, at folk bliver så syge, at de kommer til læge, har de typisk smittet andre, siger han.

Til gengæld kan man nå at forebygge tuberkulose i begynderstadiet, men det kræver, at man ved, at folk er syge.

Odense ser på helbredstjek

Odense Kommune er en af de kommuner, der klarer sig dårligst i statistikkerne. Her er det under hver tredje flygtning, der fik en helbredsundersøgelse sidste år.

Derfor vil man nu overveje, om undersøgelserne af flygtnings helbred skal gribes an på en anden måde.

-Jeg vil tage det op, hvordan vi håndterer det praktisk. Det er svært at sige, om nogle ting går under radaren, siger Peter Valentin fra Odense Kommune.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube