Tema MRSA

Læger og mikrobiologer: Aftale om antibiotika dur ikke!

Både Lægeforeningen og foreningen for mikrobiologer mener, at regeringens antibiotikaregler strider så meget mod WHO’s anbefalinger, at det hele bør laves om.

- Vi mener, at de danske vægtninger af antibiotika bør genforhandles og laves om, så de i højere grad svarer til WHO's anbefalinger, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

For syv måneder siden indførte fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nye regler for, hvor meget forskellige typer antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab. Kritisk vigtige antibiotika skal tælle meget i regnskabet, så producenterne tilskyndes til at bruge stoffer, der er mindre vigtige i behandlingen af syge mennesker.

FAKTA: Sådan skal du forstå vægtning af antibiotika

Før indførelsen af det Differentierede Gule Kort talte al brug af antibiotika til svin som 1. Et forbrug på 100 gram af et antibiotikum talte med 100 gram i medicinregnskabet.

I det nye Differentierede Gule Kort skal de forskellige typer antibiotikum tildeles en vægtning afhængig af, hvor vigtige de er for behandling af infektioner hos mennesker.

For eksempel er penicilliner tildelt en faktor på 1. Et forbrug på 100 gram tæller med 100 gram i medicinregnskabet.

Stoffet tetracyklin vægtes med faktor 1,5. Et forbrug på 100 gram tæller med 150 gram i medicinregnskabet.

Enkelte stoffer vægtes med faktor 10. Et forbrug på 100 gram tæller med 1000 gram i medicinregnskabet.

Nu viser det sig, at ministerens vægtninger af antibiotika strider så meget imod verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger, at otte af landets førende mikrobiologer på vegne af selskabet for samtlige mikrobiologer i Danmark foreslår, at hele ordningen genforhandles (se eksperternes navne nederst).

- Vi mener, at de danske vægtninger af antibiotika bør genforhandles og laves om, så de i højere grad svarer til WHO's anbefalinger, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen.

Også Lægeforeningen mener, at regeringen bør ændre sin liste.

- Der er et stærkt grundlag for, at fødevareministeren reviderer den eksisterende liste. Vi foreslår, at ministeren nu går i konstruktiv dialog med de lægelige eksperter i Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, så brugen af antibiotika til dyr fremover vil følge en velunderbygget liste, der i højere grad tager hensyn til, at syge mennesker skal kunne behandles med antibiotika, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Kritisk vigtige antibiotika vægtes meget lavt

Partierne bag MRSA-handlingsplanen vedtog i 2015 at indføre den såkaldte Differentieret Gult Kort ordning. Det går som nævnt ud på at lade antibiotika, der er kritisk vigtige for mennesker, tælle – eller vægte - mere i medicinregnskabet end antibiotika, der er mindre vigtige for mennesker.

Da et højt medicinforbrug udløser et gult kort med blandt andet ekstra kontrol, skal systemet tilskynde landmænd til at bruge stoffer, der ikke er så vigtige i behandlingen af infektioner hos mennesker.

Som nævnt underskrev Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i sommeren 2016 bekendtgørelsen med de nye vægtninger, og her er flere stoffer, som WHO klassificerer som kritisk vigtige for mennesker, vægtet meget lavt.

Det møder kritik fra de ledende overlæger og professorer i mikrobiologi.

- Antibiotika, som WHO regner som kritisk vigtige, bør tælle med en høj faktor i den Differentierede Gult Kort ordning. Det gælder for eksempel naturlige penicilliner, makrolider og aminoglykosider, men de tæller kun med faktor 1. Det er kritisabelt og bør laves om, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, ledende overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Aarhus Universitetshospital, Svend Ellermann-Eriksen.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Mikrobiologer: Landbrugets interesser er tilgodeset

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi mener, at der i vægtningen af antibiotika til svin ikke er taget nok hensyn til folkesundheden.

- Den danske vægtning bærer præg af at tilgodese landbrugets interesser i højere grad end sundhedsvæsenets. Penicilliner, makrolider og aminoglykosider tæller meget lidt, og det er formentlig gjort helt bevidst. Disse antibiotika tegner sig nemlig for henved 40 procent af antibiotikaforbruget i det samlede landbrug og ønskes ud fra en erhvervsmæssig betragtning næppe reduceret væsentligt, selv om det ville være en god idé set fra sundhedsvæsenets perspektiv, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen.

Minister: WHO er ikke det eneste, der tæller

For nylig blev de mængder antibiotika, som svineavlerne totalt set kan bruge, før det udløser en advarsel - det såkaldte gule kort - begrænset en smule, og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fremhæver overfor DR, at Danmark er det eneste land i verden, der vægter problematiske antibiotika tungere i landmandens medicinregnskab.

Men ministeren siger samtidig, at WHO's anbefalinger ikke er det eneste, der tæller i vægtningen af antibiotika til svin.

- I den videnskabelige risikovurdering indgår en række parametre, herunder – men ikke isoleret til - WHO-klassificering i forhold til kritisk vigtighed i human behandling. Derudover vurderes blandt andet risiko for, at behandling af dyr med et givet antibiotikum skaber resistens, risiko for at denne resistens i givet fald kan overføres til mennesker, og i så fald om den overførte resistens skaber behandlingskrævende sygdom hos mennesker, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen.

48 procent af al antibiotika til svin (2015) består af de for mennesker kritisk vigtige antibiotika penicilliner, makrolider og aminoglykosider.

Flere forskellige resistente bakterier fra svineproduktionen kan overføres til mennesker og skabe infektioner, der ikke kan behandles med antibiotika.

Det mest kendte eksempel er MRSA CC398 - den såkaldte svinebakterie -, der i 2016 blev fundet hos over 1.200 nysmittede danskere og indtil nu har medvirket til syv dødsfald.

MRSA CC398 bakterier er allerede i dag i høj grad resistente overfor penicilliner og makrolider.

Følgende overlæger og professorer står bag kravet om, at regeringen ændrer prioriteringen af antibiotika:

  • Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologi, Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital. Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.
  • Niels Frimodt-Møller, klinikchef, professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet
  • Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Ulrich Stab Jensen, ledende overlæge, Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse
  • Jens Kjølseth Møller, ledende overlæge, professor, Klinisk Mikrobiologi, Sygehus Lillebælt
  • Henrik Westh, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
  • Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
  • Henrik Schønheyder, professor i mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital