Lægeudgifter: Fulde folk og spritbilister koster politiet kassen

I enkelte politikredse er aflønningen af læger, der tager blodprøver og tilser indsatte i detentionen så god, at en læge kan tjene over 15.000 kroner på under to timer.

Det koster politiet dyrt, når de bruger læger til at tage blodprøver og tilse indsatte i detentionen. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © (c) DR)

Det koster dansk politi mere end bare mandskabstimer, når der er travlt og ordensmagten smider fulde folk i detentionen eller mistænker dem for at køre bil i spirituspåvirket tilstand.

Det kræver nemlig en læge for enten at tage den blodprøve, der skal fastslå den endelige promille eller for at tilse de personer, som politiet vælger at indlogere i detentionen. Og det er en dyr affære for politiet.

Det viser en aktindsigt, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har fået i politiets udgifter til læger.

Fakta om politiets betaling af læger

DR´s Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i mails og mødereferater sendt mellem politikredsene og Rigspolitiet om blodprøver og detentionsbesøg. Her kan man se, at politiets aflønning af læger er vidt forskellig, og det kan være dyrt:

  • Nogle politikredse lønner læger for hver gang de tager en blodprøve eller foretager en lægeundersøgelse i detentionen. Det kan give en meget høj timebetaling, når der er mange blodprøver og lægeundersøgelser inden for samme time. Andre politikredse betaler lægerne per påbegyndt time, lægerne arbejder.
  • Andre steder har politiet lavet en lokalaftale, som giver læger timeløn for at tage blodprøver. Men skal lægen også besøge detentionen inden for samme time, betyder det en ekstraregning oven i timebetalingen for blodprøven.
  • Omkring hver syvende gang, der skal tages en blodprøve fra en potentiel spritbilist, foregår det på hospitalet. Her er der en vejledende minimumstakst, men ikke en fast øvre grænse for prisen. Det har betydet regninger til politiet på over 2.500 kroner for en enkelt blodprøve. Pengene går direkte til lægen.

15.000 kroner for halvanden time

Aktindsigten viser, at Østjyllands politi sidste år betalte 15.790 kroner til en aarhusiansk læge for omkring halvanden times natarbejde. Opgaven var at foretage lægeundersøgelser for Østjyllands Politi i detentionen.

I alt tilkaldte politiet sidste år den konkrete læge 35 gange om natten. Regningen var på 117.060 kroner plus moms.

For enkelte læger betyder bijobbet hos politiet dog en endnu højere årlig indtægt på et par hundrede tusinde kroner oven i den løn lægerne normalt tjener.

Når læger udfører flere forskellige ydelser, bliver afregningen hvad der forekommer urimeligt høj. Set fra skatteborgernes synspunkt er det heller ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er et loft over prisen på blodprøver.

Kim Østergaard, Professor Sdu

For eksempel har Nordjyllands Politi siden 2010 betalt 1.177.833 kroner til en læge, der til daglig er klinisk professor på Aalborg Universitetshospital, mens Fyns Politi i samme periode har betalt 1.095.667 kroner til en overlæge ved Odense Universitets hospital.

Begge læger udfører arbejdet for politiet i fritiden og får således pengene oven i den løn, de tjener som overlæger på hospitalerne.

Professor: Afregningen ser urimelig høj ud

Meget tyder på, at politiet flere steder i landet har indgået aftaler, der er rigtig lukrative for lægerne, vurderer Kim Østergaard, professor på Syddansk Universitet og forsker i offentlige og private samarbejder.

- Når læger udfører flere forskellige ydelser, bliver afregningen hvad der forekommer urimeligt høj. Set fra skatteborgernes synspunkt er det heller ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er et loft over prisen på blodprøver. Det forekommer underligt, at politiet ikke er mere skarpt på det her område, siger han.

Også Rigspolitiet erkender, at betalingen kan være meget høj, når man betaler per blodprøve:

- Det er lidt gynger og karruseller. Hvis lægen tager mange stik, er indtjeningen høj. Er der ingen blodpøver har lægen brugt tiden på at stå til rådighed uden at få betaling, siger Bettina Jensen, afdelingschef i Rigspolitiet.

Forskel på politikredse

Der er dog stor forskel på, hvor meget politikredsene bruger på blodprøver og lægebesøg i detentionen. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvordan man lønner lægerne.

Hos Nordjyllands og Østjyllands Politi som er blandt de politikredse, hvor enkelte læger har fået meget høje lønninger, aflønner man lægerne stykpris, så de får betaling for hver enkelt blodprøve og detentionsbesøg.

I andre politikredse afregner man efter hvor mange timer lægerne har brugt. Det vil sige, at hvis en læge når fire blodprøver eller lægeundersøgelser inden for samme time, får lægen kun betaling for en times arbejde.

Lægeforening: Blodprøver og detentionsbesøg er overarbejde

Lægeforeningen mener, at der er gode grunde til, at betalingen nogle steder er meget høj.

- Et detentionsbesøg kræver en rutineret læge. Ingen ønsker at ende på forsiden af Ekstrabladet, som den læge, der overså en hjerneblødning. Hyrer man en advokat uden for normal arbejdstid om natten, koster det også, siger Tue Flindt Müller, formand for attestudvalget.

- Problemet er lidt, at folk har det som en form for overarbejde. Hvis politiet ikke laver en ordning, der er attraktiv for lægerne, må man finde andre til at udføre opgaven fortsætter han.

Tue Flint Müller understreger dog, at Lægeforeningen er klar til at lave en aftale med Rigspolitiet om mere faste og ensartede takster for lægernes arbejde.

Rigspolitiet erkender for høj betaling

Afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen erkender, at den nuværende aflønning af læger ikke er god nok.

- Politiet betaler for meget for at få taget blodprøver og for detentionsundersøgelser. Derfor arbejder Rigspolitiet også sammen med kredsene på at få det billigere, siger hun.

Ingen ønsker at ende på forsiden af Ekstrabladet, som den læge, der overså en hjerneblødning. Hyrer man en advokat uden for normal arbejdstid om natten, koster det også.

Tue Flindt Müller, formand for attestudvalget

Bettina Jensen fortæller, at den tidligere regering inden valget havde fremsat et lovforslag om at også sygeplejersker og laboranter må tage blodprøver for politiet. Det håber hun nu, at den nye regering vil føre videre.

- Det nye lovforslag om, at også andre faggrupper som sygeplejersker og laboranter skal kunne tage blodprøverne, vil betyde meget for prisen. Vi har arbejdet hårdt for at få dette lovforslag igennem.

Ens aflønning

Endelig Vil Rigspolitiet også sikre, at der sker en ensartet aflønning uanset hvilken politikreds en læge arbejder for.

- Rigspolitiet er klar med en standardkontrakt, som vi sammen med kredsene arbejder på kan blive gældende overalt. Ifølge den kontrakt aflønnes læger pr. påbegyndt time og de aflønnes med lægeforeningens takster.

Hun oplyser, at flere politikredse inden årets udgang vil sende opgaven i udbud for at opnå den billigste pris.