Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Lars og Marianne Jonsson er glade for, at landbrugspakken nu er vedtaget. Men kritikken mod landbruget er svær at sluge.

Lars Jonsson fra Lynge har været landmand og svineavler i 30 år, og han kan se på sine afgrøder, når de mangler næring. Og det gør de desværre for ofte.

Derfor er han rigtig godt tilfreds med, at landbrugspakken i dag blev vedtaget, for det betyder, at han må gøde 16 procent mere end før.

Men ikke alle deler hans syn på de nye regler.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

Mange sætter nemlig lighedstegn mellem mere gødning og mere forurening. Da DR var på gaden tidligere i dag, var de fleste af reaktionerne på landbrugspakken skeptiske:

- Jeg har hørt, den er dårlig for miljøet, sagde en kvinde, mens en anden slet ikke mente, der var noget godt at komme efter:

- Stort set forringelser over hele linjen.

En tredje havde hørt, at vandet nu vil blive forurenet af landmændene:

- Det er noget med, at landmændene skal have lov til at putte noget mere ud i vandet, lød det.

- Vi skal leve af det

Lars Jonsson og hans Marianne Jonsson har også mødt kritikken ude blandt folk, og de har det ikke godt med, at folk nærer mistro til deres levebrød.

- Det er ikke rart. Jeg bliver ked af det. På Facebook for eksempel er debatten meget hård og ude af proportioner, siger Marianne Jonsson.

- Vi skal leve af det her, men vi er ikke interesserede i at ødelægge naturen. Vi bor og lever i den hver eneste dag og nyder den i fulde drag.

Lars Jonsson stiller sig helt uforstående overfor, hvordan folk kan tro, at han forurener løs uden omtanke.

- Vi har børn, og vi får forhåbentlig også børnebørn på et tidspunkt. Vi vil også have rent grundvand. Det er jo ikke sådan, at når jeg gøder mine marker, så fosser det direkte ud i åer og vandløb. Jeg kan simpelthen ikke forstå den problematik, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube