Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Landområder advarer: Færre millioner betyder mindre liv

Regeringen omlægger landdistriktsmidler, og det betyder færre støttekroner til kultur- og erhvervsprojekter.

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) understreger, det er helt i overensstemmelse med EUs regler at tage pengene fra kultur- og erhvervsprojekterne. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Der bliver færre penge til projekter, der skaber liv på landet.

Regeringen vil ifølge JydskeVestkysten spare på de såkaldte LAG-midler, der støtter erhvervs- og kulturprojekter i landdistrikterne.

Midlerne reduceres med en tredjedel i 2017, og det vækker bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi er stærkt bekymrede, for det er en stor procentdel af et lille beløb, man har skåret væk. Det er vi rigtig kede af, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til avisen.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

I 2015 var der 94,2 millioner kroner til rådighed til landdistriktsprojekter. Det beløb falder i 2017 til 63 millioner kroner.

Penge skal bruges på landbruget

Pengene i puljen bruges til forskellige initiativer landet over, hvor såkaldte Lokale Aktions Grupper fordeler penge til projekter, som kan skabe aktivitet, fornyelse og arbejdspladser i de hårdtprøvede landdistrikter.

Besparelsen er ifølge JydskeVestkysten opstået, fordi regeringen ønsker at omprioritere midler inden for landdistriktsprogrammet.

Der skal således kanaliseres penge til indsatser, der kan reducere udledningen af kvælstof. Det sker som led i den landbrugspakke, der blev forhandlet på plads før jul.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) siger i en mail til JydskeVestkysten, at besparelserne på LAG-midlerne er helt i overensstemmelse med EUs regler.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube