Laveste benzinpriser i seks år

Skal man ud og køre langt i vinterferien, så skal man sørge for at tanke benzin fredag morgen eller formiddag.

Den meget lave oliepris kommer bilisterne til gavn, der i dag kan tanke billig benzin og diesel. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen © Scanpix)

Listeprisen for benzin falder med tre ører til 10,20 kroner for en liter oktan 95, og listeprisen for diesel falder med 10 ører, så den kommer ned på en pris, der hedder 8,39 kroner.

Det skriver foreningen Forenede Danske Motorejere (FDM) torsdag på sin hjemmeside.

Fredagens priser vil være cirka 2,47 kroner lavere end sommerens priser, og det store fald betyder altså samtidig, at priserne bliver de laveste i seks år, ifølge FDM.

Ifølge Allan Skytte Christensen, som er forbrugerøkonom hos FDM, skyldes prisfaldet den meget lave oliepris.

Han har desuden en række gode råd til de danskere, som gerne vil have tanket bilen billigt op, inden de kører på vinterferie.

- Det bedste er at finde et sted, hvor der er priskonkurrence. Det vil sige de store byer eller indfaldsvejene til de store byer. Det er der, hvor der er mange tankstationer, og det er derfor også de steder, hvor der er priskonkurrence, siger han til Ritzau.

- Og så skal man undgå motorvejene, for der ligger priserne typisk en krone højere end normalt. Og så skal man tanke inden klokken 10, for det er det tidsrum, hvor benzin og diesel er billigst.

Chancen for at få diesel og benzin til "udsalgspris" er størst om morgenen og formiddagen. Lokale priskrige ender ofte om morgenen, da brændstofprisen så skal justeres, så den matcher ændringen i olieprisen.

/ritzau/

Så skal der tankes!

Opslået af DR Nyheder på 11. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube