Tema Scandinavian Star-ulykken

Lettet overlevende fra Scandinavian Star: Der er absolut nyt i sagen

Mike Axdal opfordrer myndighederne til at nedsætte en efterforskningsgruppe til at undersøge påstandene fra Flemming Thue Jensen.

Mike Axdal overlevede branden på Scandinavian Star - det gjorde hans far og bror ikke. Siden har han kæmpet for at få placeret et endeligt ansvar. (© DR Nyheder)

Mike Axdal overlevede branden på Scandinavian Star. Det gjorde 159 mennesker ikke, heriblandt hans bror og far.

Siden har han år efter år kæmpet for at få at sat navn på den eller de gerningsmænd, der stod bag de mange brande på færgen.

Mike Axdal er også til stede i Københavns Byret i dag, hvor den tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen afgiver forklaring - sidstnævnte mener nemlig at kende identiteten på de to personer, der er skyldige i brandene.

Scandinavian Star-ulykken

Natten til den 7. april 1990 udbrød der brand ombord på færgen Scandinavian Star, der sejlede mellem Oslo og Frederikshavn. 159 mennesker omkom. Siden da har der været debat om, hvem der stod bag branden.

Gå til tema

Og Mika Axdal er glad for, at Flemming Thue Jensen endelig står frem.

- Det er en kvalitetssikring af det, der er sagt gennem flere år, så det er supergodt, siger Mike Axdal til DR Nyheder og fortsætter.

- Jeg er lettet. Det er selvfølgelig en lidt mærkelig situation at stå i, men jeg kæmper for de mennesker, der aldrig fik en chance for at kæmpe, og det er 159 mennesker, hvoraf 25 var børn under 15 år, siger Mike Axdal.

Han opfordrer nu til, at der bliver nedsat en efterforskningsgruppe, der over på en periode på fem-seks måneder kan konkludere på det nye i sagen.

- Jeg har flere gange forsøgt at få genoptaget den danske del af efterforskningen, men hvor vi har haft myndigheder, rigsadvokat og justitsministre, der har sagt, at der ikke var noget nyt i sagen. Men der er absolut nyt i sagen, og det skal man begynde at få taget hul på nu, siger Mike Axdal.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube