Lisbeth Zornig: Jeg er blandt de syv tiltalte

Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, bekræfter, at hun og manden er blandt de tiltalte for at hjælpe flygtninge.

Lisbeth Zornig Andersen stod i september sidste år frem og fortalte, at hun havde hjulpet en syrisk flygtningefamilie. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Forfatter, direktør og stifter af Huset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, er blandt de syv personer, som anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi har valgt at tiltale for menneskesmugling.

- Jeg kan bekræfte, at jeg og min mand er to af de syv tiltalte. Vi er tiltalt i en fælles sag, siger Lisbeth Zornig til Ritzau.

I starten af september sidste år, da Danmark oplevede en strøm af flygtninge komme til landet, valgte den kendte forfatter at trodse loven og transportere flygtninge og migranter til Sverige.

Lisbeth Zornig Andersen blev efterfølgende sigtet for menneskesmugling af politiet. Og selv om sigtelsen nu er endt med en tiltale, fortryder hun ikke.

- Jeg fortryder ikke. Det må du gerne citere mig for, siger Lisbeth Zornig Andersen.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube