Lise skal kunne holde på grimme hemmeligheder

Nogle erhverv har meget strenge regler om tavshedspligt, også når det gælder viden om mord.

Sognepræst i Vejlby sogn Lise Rind skal som præst rumme hemmeligheder, som hun som menneske har svært ved at acceptere - fx om mord.

Nogle erhverv indebærer, at du skal kunne rumme et andet menneskes dybeste hemmelighed.
Det kan være hemmeligheder om vold og overgreb, ja selv mord. Og du må ikke fortælle dem til nogen.

Blandt dem, der er underlagt strenge regler om tavshedspligt, er præster, læger og forsvarsadvokater.

Når man ikke kan rumme hemmeligheden mere

Lise Rind, der er sognepræst i Vejlby sogn ved Fredericia, er en af dem, der ikke må fortælle det videre, når et menneske vælger at fortælle hende en dyb hemmelighed.

Det kan være hemmeligheder om utroskab og had til forældre. Hemmeligheder, som er svære at bære, fordi de egentlig går imod vedkommendes værdier.

- Jeg har haft samtaler med ældre, der siden barndommen har båret en hemmelighed om at have været udsat for incest. De har aldrig gjort sig frie af det, og først tæt på døden fortæller de, fordi de ikke kan rumme det mere, fortæller Lise Rind til P1 Feature.

- Vi skal alle have mulighed for at kunne lette de her hemmeligheder, for ikke at blive et dødt, levende menneske.

Hemmeligheder om vold og mord

Som tidligere fængselspræst har Lise Rind også hørt om narkohandel, mord og sædelighedskriminalitet.

Hun har hørt hemmeligheder om udført kriminalitet, som har været svære for hende at acceptere som menneske, men som hun som præst har været nødt til at rumme.

- Det er noget barsk noget at lytte til, for det er jo ikke noget, vi ville ønske, at andre skulle opleve. Jeg har også hørt om mord, som nogen har gjort impulsivt og som de har været påvirket af resten af livet.

- Vi er nogen, der skal give plads og lytte til det. Vi skal stadig acceptere mennesket bag ved. Men om det er i orden, hvad vedkommende har gjort, er et helt andet spørgsmål, siger Lise Rind.

Grænseoverskridende at få så hemmelig en viden

Også Lasse Bisbjerg, der er klinisk sygeplejespecialist i Psykiatrisk Center Glostrup, får indblik i alvorlig og voldsom kriminalitet fra patienterne, som er psykisk syge.

Det kan for eksempel være en patient, der fortæller, at vedkommende har forgrebet sig på børn.

- Det er nemmere at være to om at bære en byrde, end at være alene, siger Lasse Bisbjerg til P1 Feature.

Patienten skal acceptere, hvis viden skal videre

Lasse Bisbjerg lover sine patienter, at hemmelighederne aldrig vil blive fortalt uden for afdelingen, men ved sager, der kan få alvorlige retslige konsekvenser, snakker han med afdelingens overlæge.

Hvis der for eksempel er tale om et knivoverfald eller et mord, så vil personalet forsøge at reagere på det.

- Så taler vi med patienten om at få lov til at fortælle det videre. Men vi kan ikke fortælle det videre, før patienten indvilger. Men ofte vil patienten kunne se, at det er vigtigt at fortælle det videre og få det afsluttet, fortæller Lasse Bisbjerg.

Må ikke fortælles derhjemme

Lasse Bisbjerg synes, at det kan være enormt grænseoverskridende at have en viden, man ikke kan fortælle videre.

I psykiatrien arbejdes med supervision, hvor de ansatte kan snakke med en psykolog om det, de har hørt og oplevet. Det er de ansattes ventil.

Derudover kan kollegerne tale sammen indbyrdes. Men de må ikke gå hjem og fortælle om det, de har hørt.

- Det her med tavshedspligten skal tages rigtigt, rigtigt alvorligt. Hvis man begynder at fortælle detaljer, er man ude på en glidebane, siger Lasse Bisbjerg.

Alle har ret til hjælp

Præsternes meget strenge tavshedspligt er baseret på en lov, der går tilbage til 1683.

Den handler om, at præsten har tavshedspligt, når vedkommende optræder som sjælesørger, fortæller Oluf Jørgensen, der er Forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie - og Journalisthøjskole.

- Hvis præsten som sjælesørger får kendskab til kriminelle handlinger, må præsten ikke fortælle det videre.

- Det er helt grundlæggende at også mennesker i nød, folk der har begået kriminelle handlinger, skal have ret til at kunne søge hjælp, når de har brug for det, uden at frygte at politiet eller andre instanser får det at vide, siger Oluf Jørgensen.