Løse heste spærrede Sydmotorvejen nær Vordingborg

Flere heste slap tidligere på aftenen løs ved Sydmotorvejen nær Vordingborg, så politiet måtte spærre motorvejen.

Flere heste slap løs på Sydmotorvejen fredag aften.

Fredag aften slap flere heste løs på Sydmotorvejen i sydgående retning ved frakørsel 41 nær Skensved ved Vordingborg.

En hest blev påkørt, mens tre andre heste slap løs. Ingen personer kom dog til skade.

Det fik Sydsjællands Politi til at spærre motorvej E47 i sydgående retning, mens flere heste blev forsøgt indfanget.

Det skriver Sydsjællands Politi på Twitter.

Omkring en time efter blev Sydmotorvejen dog åbnet igen, men bilister blev opfordret til at køre forsigtigt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube