Lovændring vil give flere tvangsbortadoptioner

Siden 2009 er 12 børn blevet tvangsbortadopteret, og det tal ventes at stige fremover.

I DR1 Dokumentaren 'Aldrig Mere Mor' fortæller Nina Petersen og Michael Christensen fra Tinglev i Sønderjylland om, hvordan det føles at få tvangsbortadopteret sit barn. (Foto: Framegrab © Type 2)

Flere børn skulle bortadopteres ved tvang, lød det fra daværende socialminister Manu Sareen (R), da adoptionsloven blev ændret i 2015.

Lovændringen betød, at kommunerne fremover blot skulle sandsynliggøre, at forældrene varigt ikke kunne spille en positiv rolle i barnets opvækst ved samvær. Tidligere skulle de bevise det.

Ét af forbillederne for den danske lovændring var Norges lov om tvangsbortadoptioner. Norge er det nordiske land, der bruger muligheden i størst omfang – 39 gange alene i 2014, og tallet er stigende.

Til sammenligning har der kun været 12 tvangsbortadoptioner i Danmark fra 2009 og frem til i dag.

Socialchef i Rødovre Kommune, Ole Pass, er da heller ikke i tvivl om, at vi vil se flere tvangsbortadoptioner i fremtiden.

- Det er klart, at den lovændring, der er lavet, vil gøre det mere legalt eller brugbart også at bruge det redskab, men jeg tror ikke, at det kommer fra den ene dag til den anden, siger han.

Udklip med Stefanie og Michael, som får tvangsbortadopteret deres barn Speedy. Se mere i dokumentaren ’Aldrig mere mor’, som bliver sendt i aften.

Socialchefen forklarer desuden, at muligheden for at tvangsbortadoptere er til gavn for barnet.

- Samværet er primært et tilbud til barnet. Det er det, der er det bærende. Helst for begge parter, men er det ikke det, er det i hvert fald barnets hensyn, der er det tungestvejende.

Rødovre Kommune har allerede tvangsbortadopteret ét barn med hjemmel i loven fra 2009, der gjorde det muligt at gennemføre uden forældrenes samtykke.

Se dokumentaren om tvangsbortadoption 'Aldrig mere mor' onsdag klokken 20.30 på DR1.

FAKTA: Tvangsbortadoption

  • Før 2009 var det kun muligt at tvangsbortadoptere børn fra deres biologiske familier i helt særlige tilfælde.
  • Det blev ændret i 2009, da Folketinget vedtog en ny lov om tvangsbortadoption.
  • Ændringen betød, at barnet kunne bortadopteres, hvis forældrene var varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og det skønnedes at være til barnets bedste.
  • For børn under et år gjaldt dog, at barnet ikke kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke, hvis forældrene i fremtiden kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.
  • Det blev også muligt, at tvangsadoptere børn, hvis de har været tvangsanbragt i mindst tre år.
  • I 2015 blev reglerne ændret på ny. Hvor kommunen tidligere skulle kunne godtgøre, altså bevise, at forældrene aldrig ville kunne komme til at tage sig af barnet, er det nu nok blot at kunne sandsynliggøre det.
  • Derudover blev aldersbegrænsningen for de helt små børn også fjernet.
  • Hvis det er plejeforældrene til det anbragte barn, som ønsker at adoptere barnet, er betingelsen for tvangsadoption blot, at det skal være skadeligt for barnet, hvis tilknytningen til plejebarnet brydes og det samlet skønnes at være til barnets bedste.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube