Mad-mærkater er ikke nok: Vi skal genopdrages i køkkenet

Forbrugerne skal lære, hvordan de mindsker madspild hjemme ved køkkenbordet, mener 'Stop Spild Af Mad' og Landbrug og Fødevarer.

Voksne og børn skal lære, hvordan familien bruger og spiser alt det mad, de køber. (Foto: Colourbox © Colourbox)

Skal leverpostejen i skraldespanden, og kan mælken stadig drikkes? Forbrugernes overblik i køleskabet skal løftes.

Derfor indfører Fødevarestyrelsen 13. december nye mærkninger for fødevarernes holdbarhed.

Forbrugerne skal fremover kende forskellen på 'Sidste anvendelsesdato' og 'Bedst før', men de nye mærkater er ikke nok, mener forbrugerbevægelsen 'Stop Spild Af Mad', som har arbejdet for at få de nye mærkninger på fødevarerne.

- Det er mindst lige så vigtigt, at vi får gjort forbrugerne opmærksomme på, at de ikke køber for meget, når de handler. Så mister de nemlig overblikket over, hvad de har i skabene, og hvad de har åbent, og så smider de "gamle" varer ud, fordi de har nogle nyere, siger stifter af bevægelsen Selina Juul til DR Nyheder.

- Vi skal jo ikke have statslige kontrollanter til at stå ude i folks køkkener og bestemme, hvordan de skal lave mad.

Dan Jørgensen

Spis dog rester

I forbindelse med kampagnen, som har fået titlen 'Tjek datoen', forsvinder betegnelsen 'Mindst holdbar til'. Erstatningen, 'Bedst før', betyder, at fødevaren stadig kan spises, selv om datoen er overskredet.

Derimod indikerer 'Sidste anvendelsesdato', at maden bør smides ud, når datoen er overskredet.

De nye mærkninger skal mindske madspild, men også hos organisationen Landbrug og Fødevarer efterspørger man fokus på forbrugerne, når de står i køkkenet.

- Når forbrugerne laver mad, skal de sørge for at bruge alt, og når der bliver nogle rester, skal de være gode til at genbruge dem dagen efter i madlavningen eller fryse dem ned til en anden lejlighed, siger Klaus Jørgensen, afdelingsleder i Landbrug og Fødevarer.

Politikernes håndtag

Fødevareminister Dan Jørgensen erkender, at problemet med madspild ikke er løst med hverken kampagnen eller den nye mærkning. Men han mener, at tiltagene er de håndtag, politikerne har at skrue på.

- Vi skal jo ikke have statslige kontrollanter til at stå ude i folks køkkener og bestemme, hvordan de skal lave mad. Vi skal oplyse folk, blandt andet ved at udvikle børns evner inden for madkundskab, som der er fokus på i den nye folkeskolereform, for at sætte fokus på madspild tidligt, forklarer Dan Jørgensen.

Hvor stor effekt den nye mærkning skal have, ønsker fødevareministeren ikke at blive konkret omkring.

Ifølge Miljøstyrelsen smider danske hjem årligt cirka 234.000 ton mad ud.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube