Mærsk lukker søfartsskolen i Svendborg

Kogtved Søfartsskole i Svendborg lukker ved udgangen af 2008. De kommende søfolk skal i stedet modtage al undervisning på SIMAC.

AP Møller Mærsk lukker Kogtved Søfartsskole i Svendborg. Al undervisning skal nu ske på SIMAC. (Foto: DR © DR)

Kogtved Søfartsskole i Svendborg lukker ved udgangen af 2008.

AP Møller Mærsk samler i stedet sine uddannelsesaktiviteter i Svendborg på SIMAC.

- Vi må erkende, at kostskoleelementet ikke er tidssvarende. De unge vil hellere bo på kollegium eller i egne lejligheder, siger Henrik Sloth, vice president i A.P. Møller - Mærsk.

På SIMAC ser direktør Torben Jensen frem til at få flere elever.

- Det giver god mening at samle uddannelsen et sted, og vi har nu alle muligheder for at gøre uddannelsen endnu bedre, siger Torben Jensen.

Kogtved Søfartsskole tog imod de første elever i 1942.