For mange fejl i energimærkninger af boliger

Energistyrelsen erkender for mange fejl, men tror på, at det bliver bedre i år.

- Der er for mange fejl, og det er også derfor, vi over det seneste år har lagt mange kræfter i at forbedre det, siger kontorchef i Energistyrelsen, Henrik Andersen. (Foto: Martin Ballund © Scanpix)

Når du skal sælge din bolig, så skal der et firma forbi, som kan give din bolig en energimærkning. A er godt. G meget dårligt.

Men der er tit fejl i energimærkningen, skriver Politiken i dag, og det er Dansk Ejendomsmæglerforening "ualmindelig trætte af". Derfor er organisationen gået til Energistyrelsen.

Her erkender kontorchef Henrik Andersen, at der er problemer med energimærkningen og kalder det "uacceptabelt", at folk har lidt under det.

- Der er for mange fejl, og det er også derfor, vi over det seneste år har lagt mange kræfter i at forbedre det, siger han.

Effekt når 2016 slutter

Kontorchefen peger på, at Energistyrelsen allerede har taget en række initiativer for at komme problemet til livs.

Blandt andet ved at skærpe kravene til dem, der laver energimærket, gennemføre cirka 150 stikprøver om året for at tjekke firmaerne og samtidig gøre retningslinjerne for mærket mere klare.

- Vi har fjernet skøn mest muligt, så det ikke er til diskussion, om man skal vurdere et hus på den ene eller anden måde, siger Henrik Andersen.

- Når vi er færdige med 2016 og laver en ny undersøgelse, så skulle vi gerne se de første effekter af, at vi har taget fløjlshandskerne af og sat massivt ind på at gøre det her bedre.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube