Mange flygtninge får ikke tjekket helbreddet

Nye tal viser, at hovedparten af flygtningene flere steder ikke kommer til det tjek for smitsomme sygdomme og psykiske problemer, som kommunerne skal tilbyde. Det kan forværre sygdommene, advarer eksperter..

Weal Alkhamis er en af de flygtninge, som har gennemgået en helbredsundersøgelse. Men i nogle kommuner kommer de færreste afsted. (© (c) DR)

I flere kommuner får langt fra alle flygtninge en helbredsundersøgelse, selvom kommunerne ifølge loven skal tilbyde en undersøgelse som en del af integrationsindsatsen.

Det viser beregninger på baggrund af aktindsigter i 10 kommuners faktiske udgifter til undersøgelserne, som DR’s velfærds-redaktion har fået hos de 10 kommuner, der sidste år modtog flest flygtninge.

En helbredsundersøgelse skal ellers bruges til at finde ud af, om flygtninge og familiesammenførte har smitsomme sygdomme, kroniske lidelser eller psykiske problemer.

I Odense, Kolding, Vejle og Silkeborg er det for eksempel under halvdelen af de visiterede flygtninge og familiesammenførte, der har fået helbredet undersøgt af en læge.

Manglende helbredstjek har negative konsekvenser

Det får flere læger og sundhedsforskere til at advare om, at de manglende helbredsundersøgelser kan have flere negative konsekvenser.

På Indvandrermedicinsk klinik i Odense oplever professor Morten Sodemann, at flygtningenes helbred tager skade, fordi sygdommene ikke er blevet opdaget.

- Vi ser resultaterne af den manglende tidlige indsats, siger han og fortæller om patienter, som for sent har fået behandlet sygdomme som sukkersyge, stofskiftesygdomme og kræft.

Statens Serum Institut peger på, at omkring hver femte flygtning, der kommer fra bestemte områder i Afrika og Asien, kan have smitsom leverbetændelse. En sygdom, der er vigtig at spotte i tide.

- Hvis man har kronisk smitsom leverbetændelse, er der risiko for varige leverskader og kræft, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge for Infektionsepidemiologi. Han fortæller, at helbredsundersøgelser også er vigtige for at opdage personer, der har tegn på tuberkulose.

Dårligt helbred rammer også børnene

Når forældrene er syge i lang tid, risikerer de at blive passive og apatiske. Det kan gå ud over børnene, siger professoren fra Indvandrermedicinsk klinik.

- Nogle forældre giver op over for deres sygdom og går i en vegetativ tilstand. Børnene kan tage skade, fordi deres forældre ikke har overskud, siger Morten Sodemann.

Sådan gjorde vi

DR Velfærdsredaktionen har fået aktindsigt i udgifterne til helbredstjek hos de ti kommuner, der sidste år modtog flest flygtninge.

En helbredsundersøgelse for flygtninge koster 1978 kroner uden tolk og 2573 med.

DR har beregnet, hvor mange helbredstjek kommunerne cirka købte i forhold til, hvor mange flygtninge, der kom. Regnemetoden er blevet forelagt flere kommuner.

Angst og stress bliver kronisk

Også psykiske sygdomme kan udvikle sig, forklarer phd. studerende Charlotte Kærgaard Sonne, der er tilknyttet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i Ballerup.

I sin afhandling har hun opdaget, at mange flygtninge venter mere end 10 år, før de får behandlet psykiske mén.

- Psykiske lidelser hos flygtninge bliver sværere at behandle jo længere tid, der går. Flygtninge når at få kronisk post traumatisk stress, og en del får en depression oveni, siger hun og anbefaler en effektiv screening og tidlig hjælp.

Har flygtninge psykisk sygdom i årevis, bliver integrationen også vanskeligere, fordi det er svært at lære dansk og stifte venskaber, hvis man er plaget af søvnbesvær, angst og depression.

Sygdomstjek er ikke førsteprioritet

Odense Kommune mener ikke, det er et problem at få flygtninge bliver undersøgt.

- Vi oplever ikke flygtninge som værende så syge. Vi skal fokusere på de ressourcer, de har og evnen til at tage et arbejde. Førsteprioriteten er ikke at finde ud af, om de er syge, mener Peter Valentin, chef for ledige og integration i Odense Kommune.

Han understreger, at kommunen følger loven og tilbyder flygtninge helbredstjek.

Flygtningene siger selv nej tak

Det er frivilligt, om flygtningene vil deltage i en helbredsundersøgelse. Odense Kommune fortæller, at alle får tilbuddet, som de skal ifølge loven. De fleste takker bare nej:

- Vi kan ikke tvinge folk til læge. Jeg vil klart mene, vi er gode nok til at vejlede, men vil tage det op, hvordan vi håndterer det praktisk, siger Peter Valentin fra Odense Kommune.

Viborg Kommune har mere held med at overbevise flygtninge om, at det er en god idé at få undersøgt helbredet. Her takker omkring 9 ud af 10 ja til et helbredstjek.

- Vi italesætter det som positivt, og det får mange til at ønske helbredsundersøgelsen, forklarer afdelingsleder Sofie Steensgaard fra Viborg, der også oplever, at nogle flygtninge har så godt helbred, at de ikke mener, at undersøgelsen er relevant for dem.

Ikke et helhjertet tilbud

Professor og centerleder på sundhedstjenesteforskning Allan Krasnik vurderer, at nogle kommuner ikke tilbyder helbredsundersøgelserne helhjertet.

- Hvis kommunen kommer med et tilbud, som man siger, at flygtninge nok ikke har gavn af, er det ikke underligt, at de siger nej. Kommunerne forsømmer den opgave, de har fået. De lever ikke op til de krav, vi har stillet på nationalt plan, siger han.

KL: Drop helbredsundersøgelserne

I kommunernes forening KL ønsker man at få afskaffet det obligatoriske sundhedstjek. Formanden for KL’s Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg, borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg, mener, at kommunerne har stor kontakt med flygtningene generelt og derfor en god føling med, hvem der har brug for helbredsundersøgelsen.

-Ikke alle vi modtager er syge. Lad os nu koncentrere os om at få flest mulige flygtninge i arbejde, det er en væsentlig dagsorden for os, siger han og påpeger, at det er svært for kommunerne at nå at undersøge alle på grund af de ekstraordinært mange flygtninge, der er kommet til landet.

- Umuligt at vurdere, hvem der er syg

Sundhedsprofessor Allan Krasnik peger dog på, at det bliver umuligt at vurdere, hvem der skal tilbydes et tjek, og hvem der skal vente. Det er svært umiddelbart at vurdere, hvem der har psykiske problemer, hepatitis og mange andre sygdomme, som man ikke altid se med det blotte øje.

- Jeg har svært ved følge argumentet med, at fordi der er mange flygtninge, så skal man ikke udføre helbredsundersøgelserne. Hvis det var en god ide, da der var få, så er det ikke blevet en mindre god ide, fordi der er mange, siger han.

Fakta: Det undersøger lægerne

  • Under helbredstjekket af flygtninge skal lægen undersøge flere punkter:
  • Kroniske sygdomme
  • Sygdomme, der kræver behandling
  • Nedsat funktionsevne
  • Symptomer på post traumatisk stress og andre psykiske problemer.
  • Familieforhold og dårlig trivsel hos børn
  • Lægen har en lang liste med punkter, som han skal være opmærksom på. Blandt andet skader efter vold, tuberkulose og angst.
  • Undersøgelsen af helbredet skal give kommunen bedre muligheder for at planlægge integrationen. Samtidig får flygtninge viden omkring, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer.
  • Kilde: Socialstyrelsen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube