Manglende hjemmehjælp til øerne: 90-årige Holger må skrælle sine egne kartofler

Flere kommuner er nu i gang med at undersøge, om deres tilbud til ældre øboere er i orden.

Holger Gundersen er 90 år gammel og bor på øen Fejø i Lolland Kommune.

Ældre har ret til samme hjemmehjælp, hvad enten de bor på øer eller fastlandet.

Det slår Ankestyrelsen fast i en udtalelse, efter en beboer på Fejø i Lolland Kommune har klaget til styrelsen.

Lolland Kommune må ikke kun yde hjælp til de ældre på øen i et begrænset tidsrum, alene fordi det er for dyrt for kommunen at levere pleje til de ældre øboere hele døgnet, som til nu har været praksis i kommunen.

Ankestyrelsens udtalelse
  • En beboer på Fejø har klaget over, at Lolland Kommune kun yder hjemmehjælp på øen mellem klokken 9 og 13.
  • Sådan har det været i over et år, og det er ikke lovligt, slår Ankestyrelsen fast i en udtalelse.
  • Ankestyrelsen har givet kommunen to måneder til at oplyse, hvad de vil gøre ved det.
  • Kommunens afgørelse i forhold til hjælpen til den enkelte borger, skal baseres på en konkret og individuelt vurdering af borgerens behov.
  • Kommunen må aldrig vælge en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser, lyder det i udtalelsen.

Kilde: Ankestyrelsen

Det kender 90-årige Holger Gundersen alt til. Han bor på Fejø og har i over et år kun fået hjemmehjælp i tidsrummet mellem klokken ni og 13.

Holger Gundersen skræller derfor sine egne kartofler til sin aftensmad, og den 90-årige mand laver selv mad hver dag. Men han savner mere hjælp til rengøring, da han kun får gjort rent hver tredje uge.

- Det ville være meget rart, hvis man får noget bedre hjælp. Det er jeg kun glad for.

En udtalelse af principiel karakter

Men det er ikke kun i Lolland Kommune, at ældre på de danske småøer i nogle tidsrum må se langt efter hjemmehjælperen.

Kommunen må ikke gøre hjælpen betinget af, at borgeren flytter til en anden del af kommunen

Hanne Villumsen, kontorchef, Ankestyrelsen

Ankestyrelsens udtalelse kan have betydning for andre kommuner, som også har vedtaget tiltag, der gør, at beboerne i kommunen får tilbudt forskellig hjælp afhængigt af, hvor de bor i kommunen, siger Ankestyrelsens kontorchef, Hanne Villumsen:

- Med udtalelsen slår vi fast, at kommunen skal sikre, at borgerne får den hjælp, som de efter en konkret vurdering er berettiget til efter serviceloven. Kommunen må ikke gøre hjælpen betinget af, at borgeren flytter til en anden del af kommunen. Kommunen må heller ikke kun afgøre omfanget af hjælpen ud fra økonomiske overvejelser, understreger hun.

Problem på flere øer i Danmark

Udtalelsen fra Ankestyrelsen får flere kommuner til at se deres praksis med hjemmehjælp til øboerne efter i sømmene.

På Tunø, som ligger i Odder Kommune, sidder de ældre også uden udsigt til at kunne få hjælp om natten, fortæller Anne-Grethe Brønning, der bor på øen. Hun er medlem af Sundhedsgruppen på Tunø, som er en af de grupper, der varetager øens omkring 110 beboeres interesser.

- Problemet på Tunø er, at her kan du ikke få døgnpleje. Skal du have hjælp om natten, bliver du bedt om at flytte til fastlandet, og det vil vi ikke acceptere.

I Odder Kommune har Ankestyrelsen i kølvandet på udtalelsen om Lolland Kommune bedt kommunen om at undersøge deres forhold, fortæller direktør for social, sundhed og beskæftigelse i kommunen, Jette Lorenzen. For selvom der er sundhedspersonale fast på øen, er der ikke noget plejecenter på Tunø.

- Det vi tilbyder i dag på Tunø er rigtig godt. Det tager sit afsæt i den enkelte borger, og der kan skrues op eller ned - alt efter hvad borgeren har brug for. Vi har selvfølgelig ikke noget plejecenter, som vi har på fastlandet, og det bliver vi nødt til at forholde os til i det videre arbejde, siger hun.

Ingen pleje døgnet rundt

I Langeland Kommune, hvor øen Strynø ligger, har man fuldt sagen tæt og ventet på Ankestyrelsens udtalelse, fortæller Elisa Hansen, der er formand for Sundhedsudvalget i kommunen.

- Der sejler én fra hjemmeplejen over og laver arbejdet og tager tilbage igen, når arbejdet er udført. Når der har været behov for yderligere pleje, har vi været heldige, at der har boet en hjemmeplejer på Strynø, fortæller hun.

Hvis den ældre har brug for pleje hele døgnet, er det nødvendigt at tage dem til et plejecenter på Langeland, siger Elisa Hansen.

- Men de fleste vil helst hjem til sig selv, og der skal vi lige finde ud af, hvordan og hvorledes vi gør det.

Vi tilbyder hjælp i alle døgnets timer, bare ikke på øen

Inger-Marie Hansen, afdelingsleder for forebyggelse og visitation i Faaborg-Midtfyn Kommune

Færgeafgange spiller en rolle

I Faaborg-Midtfyn Kommune kan der også kun leveres hjælp på øerne i det tidsrum, færgerne sejler, fortæller Inger-Marie Hansen, der er afdelingsleder for forebyggelse og visitation i kommunen.

- Vi tilbyder hjælp i alle døgnets timer, bare ikke på øen.

Hvis det vurderes, at der er behov for hjælp om natten, tilbydes den ældre to muligheder. Det kan enten være at blive rykket til et rehabiliteringscenter, eller hvis behovet er mere permanent, til et plejehjem på Fyn. Der er dog et alternativ, påpeger Inger-Marie Hansen.

- Hvis de selv kender nogen, som de gerne vil have til at hjælpe, så godkender vi dem og laver en kontrakt, og så betaler kommunen lønnen.

Uklarhed hos kommunerne

Faaborg-Midtfyn Kommune er i dialog med Ankestyrelsen, og kommunen kontaktede ministeriet sidste år for at finde ud af, om de skal tilbyde hjælp døgnet rundt ude på øen, men svaret står endnu ikke klart.

- Det er noget med, at kommunen kan tage højde for de trafikale muligheder, og den udfordring sidder vi med i forhold til færgeafgange, siger Inger Marie Hansen.

- For det er dels af økonomiske hensyn, men også af hensyn til færgetrafikken, der sejler forskelligt af hensyn til sommer og vinter.

Ekspert: Loven er klar

Mens kommunerne tygger på, hvordan de skal gribe hjælpen til øerne an, er der ud fra en ren juridisk vurdering af serviceloven slet ikke mulighed for at gradbøje loven på det her område, vurderer Eva Naur Jensen, der er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

- Det er helt klart ikke i tråd med serviceloven at begrænse hjælpen til nogen, der bor i yderområderne af kommunen. Hvad enten det yderområde er landfast eller en ø, siger hun.

Formålet med serviceloven er netop, at ens behov for hjælp vurderes uafhængigt af, hvor man bor.

- Borgeren skal have lov at vælge præcis, hvor han eller hun vil bo, og det er ikke efter servicelovens model acceptabelt at begynde at sige til folk, at de skal flytte for at få hjælp, siger lektoren.

- Hvis kommunerne vil følge loven er de nødt til at tilbyde det samme niveau af hjælp på samme tidspunkt af døgnet, som de tilbyder alle andre borgere i samme kommune, fortæller Eva Naur Jensen og uddyber:

- De må i hvert fald ikke gøre forskel på borgerne med hensyn til bopælen.