Medieforsker: Det står ikke i loven, at DR skal producere musik

Ifølge medieforsker Frands Mortensen kan DR sagtens transmittere koncerter fra andre steder i landet.

DR SymfoniOrkestret skal lægges ind under det Kongelige Teater, og DR's Vokalensemble skal sammenlægges med teatres operakor, mener kulturordfører for Dansk Folkeparti, Alex Arendtsen. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det er ifølge loven ikke en del af DR's public service-forpligtelse at producere musik. Derimod er det en opgave at udsende et alsidigt udbud af musik af kvalitet.

Sådan siger medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet, efter at kulturminister Mette Bock (LA) og Dansk Folkeparti har foreslået, at DR fremover kun skal være et mediehus og ikke drive orkester- og koncertvirksomhed.

I dag driver DR en række orkestre samt DR Koncerthuset i DR Byen.

Både kulturministeren og Dansk Folkeparti mener, at eksempelvis Det Kongelige Teater i stedet skal drive de nuværende DR-aktiviteter.

Den tanke bryder ikke med DR's public service-forpligtelse, siger Frands Mortensen.

- DR's ensembler er ikke i sig selv public service. Men det er et public service-krav, at DR skal levere en alsidig og mangfoldig programflade af kvalitet, og det kan ikke ske uden et musikudbud, siger han.

Hvordan musikken fremskaffes burde være op til DR selv at afgøre, siger Frands Mortensen.

- Politikere har imidlertid udformet en public service-kontrakt - det står ikke i loven - der siger, at DR skal have så og så mange kor og orkestre. På den måde bliver det et public service-krav, men det er det ikke i loven, siger han.

Ifølge Frands Mortensen ville der ikke være noget forset i, at DR blot transmitterede fra koncerter rundt i landet.

En af grundene til, at DR skal skille sig af med musikafdelingerne er, at Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, frygter, at DR's emsembler bliver ofret, hvis DR bliver beskåret.

- Vi er bange for, at det går som med Underholdningsorkesteret, siger han.

DR's Underholdningsorkester blev lagt i graven i forbindelse med en stor spareplan i 2014.

- Man sammenlignede sig med BBC

Da DR i 1925 i første omgang ansatte musikere til et symfoniorkester, var det, fordi den daværende chef i Statsradiofonien, Emil Holm, ikke mente, at der fandtes et orkester i Danmark med et tilstrækkeligt højt niveau. Hans motto var; "Det bedste, og kun det bedste".

Dengang var det vanskeligt at lave god lyd til radioen fra grammofonplader, påpeger Frands Mortensen.

- Det var grunden til, at DR i første omgang fik et orkester og senere en stor sal i radiohuset, siger han.

Da DR Koncerthuset åbnede i 2009, holdt argumentet om manglende høj kvalitet ikke længere.

- Der var masser af spillesteder i forvejen, så var var ingen grund til at lave endnu et koncerthus, siger Frands Mortensen.

- Forsvaret for DR's nye, store byggeprojekt i DR Byen var, at et koncerthus hørte til en stor institution, og man sammenlignede sig med BBC, siger han.

Frands Mortensen mener, at kulturminister Mette Bock burde lave en national musikplan.

- I stedet for at sige; vi starter med at lukke DR's symfoniorkester og koncerthus, så kunne man gå mulighederne igennem, siger han og peger på, at lille Danmark måske ikke behøver fem symfoniorkestre, som der er i dag.

- Måske man kan bruge musikpengene til andre genrer. Hvor vil man lægge ressourcerne? Det skal diskuteres. Det er ret tilfældigt, hvordan det er blevet, som det er, siger han.