Meteor lyste op over Syddanmark

- Lyset blinkede kraftigt, som ved et lyn, og forsvandt lydløst efter få sekunder, fortæller et vidne til det usædvanlige syn. I store dele af Sjælland, på Bornholm og i Sydsverige kunne man se meteoren lørdag kl. 20.15.

Roger Svensson stod og fumlede med et overvågningskamera, da noget stort oplyste himlen. Han fik meteor-nedslaget i kassen. (Foto: Roger Svensson © DR)

Et blændende blågrønt lysglimt på aftenhimlen efterfulgt af et kæmpe brag. Et sådan fænomen oplevede mange mennesker på store dele af Sjælland, Lolland-Falster, Fyn, det østlige Jylland og Bornholm lørdag aften kl. cirka 20.15.

Også i dele af Syd- og Vestsverige kunne fænomenet ses, oplyser sydsvenskan.se.

Hos Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi har telefonen kimet, fordi bekymrede borgere ville have svar på, hvad det var, de netop har været vidne til, fortæller vagtchef Søren Østervig.

Et mærkeligt skær

En bruger af dr.dk/nyheder, Kenneth Jensen fra Horsens, fortæller, at det pludselig lyste op med et mærkeligt skær.

- Lyset var til at starte med konstant, hvorefter det blinkede kraftigt, som ved et lyn, og forsvandt lydløst efter få sekunder. Jeg følte, at det var en noget usædvanlig oplevelse, vi var ude for her til aften.

Lyd som et tordenbrag

En anden bruger, Leif Wriedt Jørgensen fra Gedser, fortæller, at et stort område mod syd blev oplyst i flere sekunder - måske i nærheden af 10-15 sekunder. Derefter så han en meget skarp lyskegle, som styrtede mod jorden.

- Den efterfølgende lyd var som et tordenbrag, og der gik op imod fem minutter før drønet kom - og med lydens hastighed, svarer det altså til ca. 100 km mellem lyset og os, siger Leif Wriedt Jørgensen.

Der er formentlig tale om en meteor, lyder forklaringen fra Søværnets Operative Kommando og Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi. Den formodning bakker vagtchefen ved Danmarks Meteorologiske Institut op om. Her afviser man, at det er vejrlige fænomener som lyn, der var skyld i det kraftige lysglimt.

Hvis du var heldig at få et billede af meteoren, så kan du sende det til:

nyheder@dr.dk

Så du meteoren, så fortæl os om dine oplevelser:

Meteorer og meteoritter

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube