Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Mette Bock: Debat om landbrugspakke er gået i selvsving

Liberal Alliance opfordrer til at stoppe hysteriet omkring landbrugspakken og afviser regning til vandforbrugere.

Mette Bock, landbrugsordfører i LA tvivler ikke på, at landbrugspakken beskytter miljøet. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Danskerne får ikke en ekstra milliardregning for vand, fordi landmænd kompenseres i landbrugspakken, hvis de ikke må gødske mere, siger LA-landbrugsordfører Mette Bock.

- Det er gået fuldstændig i selvsving. Nu må vi lade virkeligheden tale i stedet for at udarbejde fine teorier. Jeg kan ikke se en milliardregning til vandforbrugerne, siger Mette Bock.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

Hun beder sin Konservative kollega, Rasmus Jarlov, droppe kritik af pakken. Han har bedt Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, om danskerne risikerer en ekstra milliardregning for vand.

Aarhus Kommune anslår sammen med rådgivningsfirmaet Conterra, at aarhusianerne kan komme til at betale i værste fald 95 millioner kroner, i bedste fald 27,5 millioner kroner ekstra i erstatning til landmænd for at gødske mindre i 25 år.

På landsplan løber regningen ifølge DR Nyheder op i et milliardbeløb, mener rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S). Det afviser Mette Bock.

- Den gode Aarhus-rådmand har den præmis, at han ikke tror på, at virkemidlerne vil virke. Så kommer vi jo ikke videre. Hele pointen er, at vi ikke bevidstløst ruller ti meter randzoner ud over alt, men 30-40 meter nogle steder og 2 meter andre, siger hun.

/ritzau/

Er du også træt af "hysteriet omkring landbrugspakken" som Mette Bock?

Opslået af DR Nyheder på 17. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube