Mladic dukker næppe op i retten

Mandag er den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic tilsagt til at møde i retten ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic vil kun møde i retten, hvis han tvinges til det, siger en advokat. (Foto: MARTIN MEISSNER © Scanpix)

Mandag er den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic tilsagt til at møde i retten ved FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag. Men han dukker sandsynligvis ikke op, siger en serbisk advokat.

- Kun såfremt han tvinges til det, vil han komme til retsmødet. Mladic vil først deltage i retsmøder, når han har sit eget hold af serbiske forsvarsadvokater på plads, siger advokat Milos Saljic fra Beograd til nyhedsbureauet Reuters.

Ved mandagens møde skal Mladic tage stilling til de 11 anklagepunkter, der er rejst imod ham. Anklagerne handler blandt andet om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube