Mobiltelefonen kan forbedre mænds sundhed

En skridttæller og en SMS gør en stor sundhedsmæssig forskel for mænd med kort eller ingen uddannelse, viser et nyt forskningsprojekt.

Mænd med kort eller ingen uddannelse lever mest usundt og dør tidligere end andre.

Men med en app, der måler skridt og bevægelse og sms'er med råd om kost og motion kan mændenes sundhed forbedres markant. Det viser et nyt forskningsprojekt fra UC SYD's Videncenter for Sundhedsfremme.

- Det mest epokegørende er, at de er kommet til at tænke mere på deres sundhed, og de er også begyndt at gøre mere for deres sundhed, siger forskeren bag, Vinie Levisen.

Hun har fulgt 36 mænd på tre forskellige produktionsvirksomheder i et halvt år. De har afleveret tal for skridt og fysisk aktivitet en gang om måneden og fået sms'er med sundhedstips hver anden uge. Mere skulle der ikke til.

- De er forbedret på alle parametre, både i forhold til blodtryk, puls, fedtmasse, muskelmasse og deres kondition, siger Vinie Levisen.

Rasmus Balle havde blandt andet tabt sig, øget muskelmassen og forbedret sit iltoptag, da projektet var færdigt, men han oplevede ikke, at det krævede nogen ekstraordinær indsats for at opnå de positive resultater.

Mobiltelefon giver muskler

En mand, der har været med i projektet, er Rasmus Balle, der arbejder som programmør på maskinfabrikken Akea i Thisted.

App'en og sms'erne fik Rasmus Balle til både at spise mindre og løbe en tur en gang imellem.

- Du skulle ikke gøre noget ekstraordinært. Det var bare at have sin telefon i lommen, siger han.

For Rasmus Balle betød forsøget lavere vægt, mere muskelmasse og højere kondital.

- Det var super godt for mig. Jeg fik det fysisk bedre, mere overskud, mere energi. Det beviser også over for en selv, at hvis man vil, så kan man sagtens gøre det, siger han.

Mandlig motivation

Vinie Levisen skrev sms'erne til mændene, og det skulle helst være i en humoristisk tone.

- Ved at du hele tiden bliver mindet om sundhed på en "mandlig måde", hvor det er tal, hvor du ikke bliver spurgt til en masse ting, og hvor det er sjovt, så virker det faktisk, siger hun.

En besked lød for eksempel "Hej mænd. 10.000 skridt er basis for at holde kroppen sund. Hvor mange skridt har du gået i dag?".

Det blev hurtigt en konkurrence for mændene på arbejdspladsen, fortæller Jens Peter Christensen, der er maskinarbejder på fabrikken i Thisted.

- Vi gik og snakkede om det indbyrdes med hinanden: 'Hvor mange skridt, har du gået?' og 'Årh Helge, du har godt nok taget mange skridt i forhold til mig´, siger Jens Peter Christensen.

Arbejdspladsen gør forskellen

De gode resultater hænger blandt andet sammen med, at projektet har foregået på arbejdspladsen, mener psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen.

- De skal ikke tænke sig om. De skal ikke bestille tid. De bliver inviteret ind til at gøre det, de skal gøre. Og så er det knyttet til arbejdspladsen. Lige præcis dér, hvor mænd rigtig gerne vil lave de fleste af de ting, de laver, siger han.

Hvis man skal holde mændene på sundhedssporet, så skal arbejdspladsen gribe den gode ide, mener Svend Aage Madsen.

- Det er rigtig vigtigt, at ledelsen på arbejdspladsen, fagforeningen, værkførerne, at de er en del af det. Det er forudsætningen for, at det bliver en kultur på hele arbejdspladsen, siger han.

Rasmus Balle mener også, at det har haft en stor betydning for hans motivation, at forsøget var koblet op på arbejdspladsen.

- Det er et fællesskab, du er i i forvejen. Det er ikke noget, du skal bruge en masse tid på at prioritere, fordi du er i fællesskabet hver dag og snakken går, frem for hvis du skulle ud i en løbeklub eller andet, siger Rasmus Balle.

Ændring for livet

Projektet sluttede for et halvt år siden, men maskinarbejder Jens Peter Christensen holder fast i de gode råd.

- Nu tænker jeg over, om jeg bevøger mig nok. Man er nødt til at bevæge sig. Der er ingen vej uden om, siger han.

For et år siden tog Jens Peter Christensen bilen de halvanden kilometer, han har til arbejde, hver dag. Nu cykler han halvdelen af gangene i stedet.

Programmøren Rasmus Balle er faldet lidt af på den siden projektet, men han satser på at komme i gang igen.

- Man kan se, hvor lidt der egentlig skulle til, for at det gjorde en ret stor forskel. Så er det også for dumt, at man ikke kan gøre det igen, siger han.