Momssvindel: S vil kalde skatteminister i samråd

Socialdemokraterne vil kalde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd, efter at DR1 Dokumentar har afsløret momssvindel med fødevarer for millioner af kroner.

En DR dokumentarserie sætter fokus på kriminelle netværk, der svindler med moms og er mistænkt for at støtte terrorister. (Foto: DR Fakta © Type 2)

Senest i dag er to mænd blevet anholdt efter ransagninger af fire ejendomme på Sjælland og i Skåne. Her har politiet beslaglagt 60-70 paller med fødevarer som blandt andet pølser, nødder og the. Nu vil Socialdemokratiet have skatteministeren på banen.

- Jeg vil bede skatteministeren svare på, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at man får afdækket svindel med moms og punktafgiftspligtige varer. Så staten ikke mister så mange penge, og så lovlydige virksomheder ikke er udsat for den unfair konkurrence, siger skatteordfører i Socialdemokratiet, Jesper Petersen.

Momssvindlen foregår angiveligt ved, at svindlere opretter selskaber og importerer fødevarer, hvorefter de lader selskaberne gå konkurs, når momsen skal betales.

Skatteministeren skal blandt andet svare på, hvor mange penge, staten mister som følge af svindlen med moms. Socialdemokraterne er klar til at øge SKAT’s ressourcer, så de kan intensivere indsatsen imod momssvindlere yderligere.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube