Tema Årsdag for terror i København

Mor, far og imamen er bedst til terrorbekæmpelse

En ny rapport efterlyser mere anerkendelse af lokale kræfter, der er med til at antiradikalisere unge mennesker.

Det lokale politi og de nære relationer i lokalsamfundet er de bedste til at nå ind til unge, der er i risikogruppen for at blive radikaliseret, viser ny rapport. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

En mentor. En mor. En far. En bror. En ven. Og imamen.

Det er de personer, der er bedst til at holde et ungt menneske fra at blive radikaliseret og i værste fald begå ekstremistisk vold, som vi så for et år siden, da den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein skød og dræbte to mennesker i København.

Men også SSP-medarbejdere, det lokale politi samt væresteder og klubber i lokalsamfundet er spillere, der har en betydelig effekt i antiradikaliseringsarbejdet.

Årsdag for terror i København

Den 14. februar 2016 er det et år siden det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid. Ved et angreb i Krudttønden på Østerbro blev en civil mand dræbt og fire betjente såret. Senere på natten slog gerningsmanden til mod synagogen i Krystalgade, hvor en frivillig vagt blev dræbt og to betjente såret. Nogle timer senere blev gerningsmanden selv dræbt under en skudveksling med politiet.

Gå til tema

Det er budskabet i en ny rapport, som Trygfonden og analyse- og rådgivningsvirksomheden Certa har lavet sammen.

Rapporten bygger på en række interviews i boligområderne Vollsmose, Gellerup-parken og Mjølnerparken, mens den også har samlet eksisterende forskning på området.

- Helt overordnet peger rapporten på, at de nære relationer i lokalsamfundet er rigtig vigtige, hvor vi måske nogle gange i den offentlige debat har tilbøjelighed til at fokusere på, hvad myndighederne kan og skal gøre, siger Anja Dalgaard-Nielsen, der er tidligere chef for PET’s afdeling for forebyggende sikkerhed og har ledet Certas analysearbejde i forbindelse med rapporten.

Eventyr eller religiøst engagement

Det er både i forhold til forebyggelse, men også når et ungt menneske allerede er tiltrukket af ekstremisme, at lokalsamfundet kan spille en afgørende rolle, forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

Nogle af de her lokale aktører har de bedste forudsætninger for at nå ind til en person, der for eksempel vil til Syrien

Anja Dalgaard-nielsen, terrorforsker

- Nogle af de her lokale aktører har de bedste forudsætninger for at nå ind til en person, der for eksempel vil til Syrien, siger hun.

Rapporten slår på den baggrund fast, at selv om terrorbekæmpelse er myndighedernes ansvar, så bør antiradikaliseringsindsatsen i højere grad foregå gennem personer i lokalsamfundet.

- Spørgsmålet om radikalisering er meget individuelt. Der kan være stor forskel på, hvad folk er tiltrukket af. For nogle kan det være spænding og eventyr, mens det for andre kan være et mere ideologisk og religiøst engagementet, der gør at ekstremistiske fællesskaber bliver attraktive, forklarer Anja Dalgaard og forklarer, at det derfor er svært at sætte en national standard for, at hvordan man forebygger radikalisering.

For at kunne gribe effektivt ind er det vigtigt, at man forstår, hvad det handler om i det konkrete tilfælde, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

For nogle vil det derfor være mor eller far, der kan nå ind til det unge menneske, mens det for andre er ssp-medarbejderen, naboen eller den lokale imam.

Imamerne bør komme mere på banen

Hvis det handler om religiøse bevæggrunde betyder moskeen og det religiøse fællesskab ifølge rapporten meget i forhold til antiradikalisering. Og derfor opfordrer rapporten landets moderate imamer til i højere grad end i dag at gå ud og oplyse om islam for at give de ekstremistiske grupper modspil. Hun forklarer, at hun og de andre bag rapporten ser en tendens til, at de imamer, der taler dansk, ikke kommer ud af moskeen.

- De venter på, at folk kommer til dem i moskeen, og det gør de her unge mennesker ikke nødvendigvis, siger hun og opfordrer imamerne til i højere grad at komme ud på gaden og opsøge de unge mennesker, der er søgende og religiøst vildledte.

Det er ikke første gang, at undersøgelser og forskning peger på, at de moderate imamer skal ud af moskeerne og oplyse om islam, så de ekstremistiske grupper på den måde får kvalificeret modspil.

Imamer: Vi bør blive bedre

Og det ansvar er også noget, danske imamer ifølge Dansk Islamisk Center, godt er klar over, at de bærer, siger formand for centeret Waseem Hussain.

- Vi har som imamer et ansvar for at vise, hvad islam er og bruge det som et redskab til at skabe gode samfundsborgere. Og vi har ikke været gode nok til det som imamer, erkender han.

Det nytter ikke noget, man bliver ved med at gøre tingene som i Indien, Pakistan eller Tyrkiet. Man bliver nødt til at vågne op og indse, at tingene foregår på dansk

Waseem hussain, formand, imam

Problemet opstår ifølge ham blandt andet ved, at flere af de såkaldte moderate imamer ikke taler dansk, som er det sprog, de fleste unge mennesker opsøger informationerne om religionen på.

- Vi skal oplyse om religionen og på en mere tidssvarende måde. Det nytter ikke noget, man bliver ved med at gøre tingene som i Indien, Pakistan eller Tyrkiet. Man bliver nødt til at vågne op og indse, at tingene foregår på dansk, siger Waseem Hussain.

Folketinget udelukkede imamerne

I januar sidste år vedtog Folketinget en handlingsplan for antiradikalisering, som alle partier undtagen Enhedslisten stemte for. Folketinget afsatte mere end 60 millioner kroner til planen, hvor størstedelen blandt andet skulle bruges på det forebyggende arbejde, mere overvågning på internettet og en styrket exit-indsats. Men imamerne blev taget ud af handlingsplanen, hvilket Waseen Hussein er dybt uenig i.

- Jeg kan forstå, at man har en vis skepsis i forhold til imamer, for der har været noget historik og præcedens i forhold til imamer, som har opført sig særdeles uheldigt. Men ikke desto mindre, når man har at gøre med religion, bør man inddrage religiøse mennesker, for det vil være det klogere, siger Waseem Hussain.

- Giv lokalsamfundene plads

Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er det vigtigt, at man giver lokalsamfundene plads til at differentiere tilgangen til de unge mennesker, der enten er blevet radikaliseret eller er i risikogruppen for det.

Og her mener hun både imamer, ssp-medarbejdere, mentorer, forældre og venner i lokalsamfundet.

- Det lokale samfunds modstandskraft bygger på tillid og relationer, og det skaber man ikke fra dag til dag gennem centrale handlingsplaner og nye bevillinger. Det gror frem mere organisk. Man skal derfor give noget rum til de her lokalmiljøer og tænke på dem som mere ressourcefyldte end man gør i dag, siger hun.

Trygfonden og Certa håber, at rapportens konklusioner og anbefalinger i løbet af året vil blive forankret i offentligheden gennem debatarrangementer både i og uden for lokalområderne.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube