Tema Regeringens forsvarsudspil

Næsten alle værnepligtige er frivillige: Nu vil regeringen have flere af dem

Sidste år var det knap 99 procent af de værnepligtige, der indgik en frivillig aftale med Forsvaret.

19-årige Mads Møller meldte sig frivilligt til værnepligten og har indtil videre været i kongens klæder i to måneder. Han beskriver sin foreløbige tid som 'super fed'. (© (c) DR)

Antallet af værnepligtige skal øges med omkring 500 hvert år. Og køjesengene på de danske kaserner skal helst fyldes med ekstra soldaterlærlinge, uden at Forsvaret må ty til tvangsindkaldelser.

Sådan lyder det i udspillet til et nyt forsvarsforlig, som regeringen har præsenteret i dag.

Men hvordan står det egentlig til med de unges lyst til at aftjene værnepligt?

Ganske godt, svarer centerleder og forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

- Det er mit indtryk, at meget få, faktisk nærmest ingen, der bliver tvunget ind, siger han.

I dele af Forsvaret er der sågar venteliste for at komme ind.

Statistikkerne taler samme tydelige sprog: De seneste 10 år er andelen af frivillige værnepligtige vokset støt, og sidste år var det knap 99 procent af de i alt 4.176 værnepligtige, der underskrev en frivillig aftale med Forsvaret.

Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch kan der være flere forklaringer på dén udvikling.

Den ene indebærer en vis gradbøjning af frivillighed.

- Den måde, lodtrækningen er sat op på, giver folk mulighed for at melde sig frivilligt, efter de har trukket deres nummer. Ved at melde sig frivilligt får de indflydelse på, hvor de kommer til at gøre tjeneste, og det kan være med til at øge antallet af frivillige, siger han.

Han peger desuden på, at antallet af værnepligtspladser er reduceret voldsomt siden den kolde krig.

Værnepligtig: En sindssyg hård omvæltning

En af de værnepligtige, som har meldt sig frivilligt til strabadserne i det grønne tøj, er 19-årige Mads Møller, der gør tjeneste hos Den Kongelige Livgarde på Høvelte Kaserne.

Han har indtil videre været værnepligtig i lidt over to måneder.

- Det er super fedt. En sindssyg hård omvæltning, hvor du går fra at være en civil person til nu at løbe rundt og have meget lange dage. Jeg har meget mere energi og er kommet i god form, siger Mads Møller.

- Jeg har forandret mig meget på de her to måneder. Alle burde gøre det, og jeg har lært sindssygt meget om mig selv, siger han.

Sådan foregår det:

  • Når unge mænd i Danmark er fyldt 18 år, modtager de et digitalt brev fra Forsvaret, der spørger til deres helbred.
  • Brevet er ikke et udtryk for, at Forsvaret i særlig grad går op i de unge mænds velbefindende. Derimod er formålet at få svar på, om mændene kan aftjene deres værnepligt.
  • Nogle frasorteres på forhånd, resten skal møde op til session på et af Forsvarets rekrutteringscentre. Her kan kvinder også lade sig teste frivilligt.
  • Efter blandt andet en helbredsundersøgelse og en skriftlig prøve sorteres der yderligere ud i feltet.
  • Endelig skal mænd, der findes egnet, trække et nummer. Herefter kan de vælge at indgå en frivillig aftale med Forsvaret.
  • Går en egnet mand hjem uden en frivillig aftale, så er det hans nummer, der afgør, om han senere tvinges til at aftjene værnepligt.

Kvinderne trækker i trøjen

I 1998 blev der indført det, der kaldes værneret. Det har givet kvinder mulighed for at aftjene på værnepligtslignende vilkår og med samme aflønning som de mandlige værnepligtige.

Faktisk bliver kvinder, der findes egnede, betragtet som særligt motiverede, hvilket giver dem en forlomme i køen til kasernerne.

Men som grafikken herunder viser, er der et godt stykke vej igen, før der står lige så mange kvinder som mænd i geledderne.

Og det er da heller ikke kvindernes værneret, der er hovedårsagen til, at færre unge mænd tvinges i tjeneste, vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.

- Andelen af kvinder er så lille, at det er lige meget, siger han.

Få overblikket over hele regeringens forsvarsforlig i grafikken herunder: