Nørrebro-pige brød den onde voldscirkel

24-årige Arezu var flere gange i konflikt med lovens lange arm, da hun var teenager.

24-årige Arezu voksede op i det socialt belastede område Lundtoftegade på Nørrebro i København. For fire år siden lykkedes det hende at komme ud af det hårde miljø. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I dag bor den 24-årige Arezu Zadeh på den københavnske vestegn med sine børn og sin mand. Hun er i gang med at tage en HF og har styr på sit liv.

Men det stod ikke nødvendigvis skrevet i stjernerne, at hun skulle nå dertil, hvor hun er nået i dag. For som teenager skulle der ikke meget til at antænde hendes temperament, og det førte til, at hun flere gange blev anholdt og også sad i fængsel i 60 dage for vold mod en politibetjent.

- Jeg tror altid, at jeg har haft en tendens til at ty til vold, også da jeg var barn. Da jeg blev ældre og mere frustreret, så var jeg ikke på samme måde bange for at bruge det. Jeg brugte vold over for autoritetspersoner, når jeg følte mig presset, siger hun og fortsætter:

Jeg tænker, at jeg var meget vred. Jeg var for vred på hele systemet.

Arezu Zadeh

- Jeg var ikke en gadepige, der rendte rundt og søgte konflikter, men jeg havde et stort temperament særligt over for personer, der ville bestemme over mig, siger hun.

Den 24-årige voksede blandt andet op på Lundtoftegade på Nørrebro i København, som er et socialt belastet boligområde, hvor kriminalitetsraten er væsentlig højere end gennemsnittet for resten af landet.

OM UNDERSØGELSEN

Center for Boligsocial Udvikling har undersøgt kriminalitet blandt unge mellem 16 og 20 år, der bor i udsatte boligområder.

Undersøgelsen bygger på tal fra Danmarks Statistik over antallet af sigtelser for overtrædelser af straffeloven og lov om euforiserende stoffer.

En fordel ved at se på sigtelser frem for domme er, at mindre alvorlige forseelser også tælles med.

Tallene stammer fra i alt 87 boligområder, hvor der bor 17.000 unge.

Center for Boligsocial Udvikling har lavet en undersøgelse, der viser, at ungdomskriminaliteten i netop landets udsatte boligområder er faldet markant fra 2000 til 2015.

Det er dog først og fremmest drengene, der står for den positive udvikling. Antallet af drenge, der er sigtet for en lovovertrædelse, er nemlig faldet med godt en tredjedel, mens faldet for pigerne i de udsatte boligområder er 11 procent. Samlet set fylder pigerne nu omkring 17 procent. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, her er kriminaliteten også faldet, men mest for drengene.

Presset på hjemmefronten

24-årige Arezu Zadeh var en af de piger, der kæmpede med at komme på den rigtige side af loven, fra hun var 15 til 20 år.

Jeg var ikke en gadepige, der rendte rundt og søgte konflikter, men jeg havde et stort temperament særligt over for personer, der ville bestemme over mig.

Arezu

Opvokset i et hjem, hvor der var problemer, som var med til at påvirke hende i den forkerte retning. Ligeledes gik hun på en skole, hvor mange af eleverne kom fra det samme miljø som hende.

- Mange kom fra socialt udsatte familier, og jargonen var lidt hårdere, siger hun.

Situationen blev dog værre, da hun flyttede ind hos sin far i Mimersgade også på Nørrebro. Her begyndte hun på en ny skole, der er en skole, hvor størstedelen har anden etnisk baggrund end dansk.

- Det var et kulturchok, hvor der hele tiden var nogen, der sloges - også for sjov. Jargonen var hård, og når jeg tænker tilbage, var det meget 'fuck dig', og 'jeg smadrer dig', siger 24-årige Arezu.

Fik hjælp af støttegruppe

Den 24-årige kvinde formåede dog til sidst at lægge sit gamle liv bag sig. Hun fik blandt andet hjælp af 'Pigegruppen', som er Københavns Kommunes tilbud til socialt udsatte piger i alderen 13-18 år. Det projekt blev hun en del af som 15-årig, efter at problemerne i skolen og i hjemmet blev gradvist værre.

Det var et kulturchok, hvor der hele tiden var nogen, der sloges - også for sjov. Jargonen var hård, og når jeg tænker tilbage, var det meget 'fuck dig', og 'jeg smadrer dig'

Arezu Zadeh

- De hjalp mig med at blive klogere på mig selv og forstå samfundet bedre ved at fortælle mig, at man ikke bare kan gøre, som man vil. Og så hjalp de mig med at finde en bolig.

- Hvis jeg blev hidsig, så nåede det ikke at eskalere, fordi jeg kunne ringe til en af de voksne, der kunne tale mig ned. Selv om jeg kom i fængsel som 18-årig, så var de der stadig, og jeg kunne snakke med dem og få råd, siger Arezu.

Hun forklarer, at fællesskabet med de andre piger i projektet, også betød meget for hende.

- Hvis man sagde til dem, at man havde været hidsig, så forstod de mig, fordi de selv havde nogle af de samme problemer, fortæller hun.

Kom ud af det hårde miljø

'Pigegruppen' var medvirkende til, at hun kom ud på den anden side som 20-årig, og siden har hun ikke været i konflikt med politiet.

Projektet var nemlig med til, at hun fik øjnene op for, at der ikke var nogen fremtid i det liv, hun levede.

- Jeg tror også, at jeg blev lidt træt af det. Jeg ville også gerne opnå noget med mit liv. Jeg havde været i fængsel, hvor der sad en masse junkier. Det var et skræmmebillede, og jeg ville ikke ende sådan, siger hun og fortsætter:

- Man kan sige mange gode ting om 'Pigegruppen', men i sidste ende handler det om, hvor viljestærkt det enkelte menneske er. Og jeg er meget viljestærk.

Nu når du er kommet ud af det her miljø, hvordan tænker du så om dig selv dengang?

- Jeg tænker, at jeg var meget vred. Jeg var for vred på hele systemet, siger Arezu Zadeh.