Tema Nordkoreas missiltrussel

Nordkoreanske tvangsarbejdere er pengemaskiner for regimet

Arbejdernes løn bruges blandt andet til at finansiere Nordkoreas atomprogram.

De nordkoreanske arbejdere er typisk ansat som enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at de er deres egen arbejdsgiver, hvorfor værftet kan fralægge sig alle de forpligtelser, som man ellers har som arbejdsgiver for at sikre arbejdsforholdene. (Stillbillede fra DR2-dokumentar).

Hver eneste år sender diktaturstaten Nordkorea tusindvis af arbejdere ud for at tjene penge til regimet.

På den måde kan det nordkoreanske styre skaffe udenlandsk valuta til deres militær og atomprogram på trods af internationale sanktioner mod landet.

Nu viser det sig, at nordkoreanske arbejdere har været med til at bygge et nyt dansk krigsskib. Det afslører DR2 i en ny dokumentar 'Krigsskibets Hemmelighed'. Dermed er danske skattekroner gået via Polen og endt i Nordkorea.

Du skal være gift og dine børn skal blive tilbage i Nordkorea - de er gidsler for at forhindre, at du flygter.

anonym nordkoreansk afhopper.

Siden Nordkoreas nuværende diktator, Kim Jong-Un, kom til magten, er antallet af nordkoreanske missilaffyringer og atomprøvesprængninger steget drastisk. Alene i år har Nordkorea affyret intet mindre end 18 missiler. Det er noget, som koster penge.

Derfor sender landet årligt op imod 100.000 nordkoreanere ud af landet for at arbejde.

Her går langt størstedelen af deres løn direkte til det nordkoreanske regime. Og lønnen, som ofte udbetales i de pågældende landes lokale valuta, er noget, som er hårdt tiltrængt i finansieringen af det nordkoreanske missilprogram.

- Nordkoreanske arbejdere i udlandet er en vigtig kilde til hård valuta til at udvikle det nordkoreanske atom- og missilprogram, siger Sydkoreas ambassadør i Danmark Jai-chul Cho til DR2-dokumentar.

Den danske forbindelse

I DR-dokumentaren 'Krigsskibets hemmelighed', fremgår det, hvordan en polsk underleverandør har benyttet sig af nordkoreanske arbejdere, ansat via firmaet Rungrado, til at bygge det danske krigsskib Lauge Koch.

Rungrado eksporterer ifølge deres egne oplysninger tøj, mineralvand og skaldyr. Noget tyder på, at det ikke er hele sandheden. Selskabet er nu ramt af sanktioner, blandt andet på grund af deres tilknytning til det nordkoreanske regime, finansieringen af regimets masseødelæggelsesvåben og for deres bidrag til at smugle dele til ballistiske missiler ind i Egypten.

Det amerikanske finansministerium har siden februar 2016 indført sanktioner mod Rungrado, fordi selskabet gennem eksport af nordkoreansk arbejdskraft understøtter Nordkoreas militærmaterielle departement og udviklingen af masseødelæggelsesvåben. Det skriver US Departement of the Treasury.

Nordkoreanske arbejdere var med til at bygge skroget på det nye, danske inspektionsskib Lauge Koch. Stillbillede fra DR2-dokumentar.

Sanktioner mod udenlandsk valuta

Forskningsprojektet 'Slaves to the System,' anført af professor for Koreanske Studier ved Leiden Universitet i Holland, Remco Breuke, har undersøgt, hvordan Nordkorea systematisk udlejer tusindvis af arbejdere til hele verden med det formål at tjene penge til regimet.

Arbejdsforholdene for de nordkoreanske arbejdere bliver i forskningsprojektet beskrevet som tvangsarbejde under slavelignende forhold for de mellem 50.000 og 100.000 nordkoreanere, der arbejder i udlandet.

FN har kortlagt, at nordkoreanerne bliver sendt ud til mindst 40 forskellige lande. Primært Rusland og Kina samt afrikanske og mellemøstlige lande. Men også EU-lande som Polen og tidligere Malta og Tjekkiet modtager billig nordkoreansk arbejdskraft.

Det er noget, som ifølge FN indbringer regimet op mod 15 milliarder kroner årligt.

Siden 2006 har FN, EU og USA skærpet sanktionerne mod Nordkorea. Sanktioner, der har til formål netop at forhindre Nordkorea i at få fat i udenlandsk valuta, som de har brugt for at kunne udvikle deres missil- og atomprogram yderligere. Men ved at sende almindelige nordkoreanere ud for at arbejde og tage størstedelen af det, de tjener, kan regimet omgå konsekvenserne af sanktionerne og skaffe den hårdt tiltrængte udenlandske valuta.

Det danske skibsværft Karstensens skulle stå for nybygningen af krigsskibet Lauge Koch. Skroget af krigsskibet er lavet på det polske værft Crist, der benyttede sig af underleverandøren Armex. Det er firmaet Armex, der har haft nordkoreanske svejsere ansat gennem firmaet Rungrado. Stillbillede fra DR2 Dokumentar.

Slaver af systemet

I rapporten fra Leiden Universitet er en række nordkoreanske afhoppere blandt de interviewede. De fortæller, hvordan udvælgelsen af, hvem der sendes ud af landet for at arbejde, sker.

- Du skal være gift og dine børn skal blive tilbage i Nordkorea - de er gidsler for at forhindre, at du flygter, siger en anonym nordkoreansk afhopper til forskerne bag rapporten.

Mens arbejderne er i udlandet, har de næsten ingen rettigheder. I en FN rapport fra september 2015 beskrives det, hvordan arbejderne får frataget deres pas, ikke må bevæge sig frit, lever under konstant overvågning og er tvunget til at arbejde i op til 20 timer i døgnet. Arbejderne får kun lov at beholde en meget lille del, eller slet intet, af deres løn. Den går til regimet.

Arbejdstilladelser og kreative ansættelser

Arbejderne befinder sig i en juridisk gråzone.

Det har man blandt andet set eksempler i Polen. Her har det polske arbejdstilsyn 77 gange konstateret, at arbejdsforholdene på et enkelt værft brød med de polske regler for arbejdstagerforhold. Alligevel kunne de intet stille op.

De nordkoreanske arbejdere er nemlig typisk ansat som enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at de er deres egen arbejdsgiver, hvorfor værftet kan fralægge sig de forpligtelser, man ellers har som arbejdsgiver for at sikre arbejdsforholdene.

For ganske nyligt blev det vedtaget i FN, at der skulle sættes en stopper for de nordkoreanske arbejderes indtjening til regimet, og det er nu i strid med FN’s resolutioner at udstede nye arbejdsvisa til nordkoreanske arbejdere. De visa, der allerede er udstedt, gælder dog endnu.

De polske myndigheder oplyser til DR, at der på nuværende er 400 nordkoreanske arbejdere, der stadig arbejder i landet.

Hele dokumentaren ”Krigsskibets Hemmelighed – hvordan danske skattepenge havnede i Nordkorea” kan ses på DR2 tirsdag kl 20 og på DR TV.