Tema Asylstramninger

Norske regler strammere end dansk smykkelov: Hvordan kan det nu være?

BAGGRUND: Kan det virkelig passe, at norske asyl-regler er strengere end de danske?

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har stået på mål for den ombruste asyl-lov, der har mødt kritik både hjemme og i udlandet. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Norske regler strengere end dansk "smykkelov".

Sådan lyder overskriften på en af dagens historier hos det norske mediehus NRK.

Men så enkelt er det ikke.

- Når det gælder beslaglæggelse, så er den danske lovgivning strammere end den norske. Når det kommer til, hvornår myndighederne må begynde at spise af asylansøgernes formue, så er den norske lovgivning strengere, vurderer den norske menneskerettighedsadvokat Cecilie Schjatvet fra Advokatfirmaet Hestenes og Dramer til DR Nyheder.

Asylstramninger

Regeringen har vedtaget en række asylstramninger, som har vakt voldsom debat - både herhjemme og i udlandet. Blandt de mest diskuterede stramninger er, at asylansøgere skal betale en del af omkostningerne, hvis de har værdier for over 10.000 kroner. Og at de først kan søge om familiesammenføring efter tre år, mens deres sag er under behandling. Læs mere i temaet.

Gå til tema
  1. Asylansøgere, der kommer til Norge, skal selv finansiere noget af deres ophold, hvis de har over 5.000 kroner i formue.
  2. Det får det norske medie NRK til at sige, at de norske regler er strengere end de nye, danske regler.
  3. I Danmark har politikerne lige vedtaget, at politiet må beslaglægge asylansøgeres formue, hvis den overstiger 10.000 kroner.
  4. Beløbet skal kunne bruges som betaling for dele af opholdet i Danmark.
  5. Venstre-regeringen har fået hård kritik for den nye lov både nationalt og internationalt. Blandt andet fordi det har været uklart, hvorvidt folks vielsesringe også kunne blive beslaglagt.

Beløbsgrænse i Norge - ingen i DK

(Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I Norge skal asylansøgere selv betale for deres ophold, hvis de har formue for mere end 5.000 kroner. Det fremgår af de norske udlændingemyndigheders retningslinjer for asylansøgeres økonomi.

Her står, at asylansøgere ikke kan få økonomisk støtte, hvis de selv kan finansiere deres livsophold, og at formue er at betragte som midler eller realiserbare ejendele, som overskrider 5.000 norske kroner.

Den norske advokat Cecilie Schjatvat kender ikke til eksempler på, at asylansøgere selv har finansieret opholdet i Norge.

I Danmark har vi gennem flere år haft regler om, at asylansøgere selv skal betale for indkvartering, bespisning og nødvendige sundhedsydelser i op til tre måneder, mens deres ansøgning om asyl bliver behandlet, hvis de har pengebeløb, værdifulde smykker eller andre genstande af større økonomisk værdi.

De fremgår af udlændingeloven og en bekendtgørelse fra 2009.

Der har dog ikke været en fast beløbsgrænse som i Norge, siger formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater i Danmark, Jytte Lindgård.

- Jeg er heller ikke bekendt med tilfælde, hvor danske asylansøgere har haft så stor formue med sig, at de er blevet bedt om at selv at finansiere opholdet, siger hun.

Samme holdning deler Udlændingestyrelsen. Det fremgår af et svar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) til Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen i år:

Asylansøgere er erfaringsmæssigt sjældent ”i besiddelse af egne midler, der aktualiserer beslutning om egenbetaling. Udlændingestyrelsen behandler dog fra tid til anden sager om forhold, der indikerer, at udlændinge er besiddelse af egne midler", står der blandt andet i svaret.

En pointe Venstre-regeringen også fremhævede, da de lagde det omdebatterede 'smykke-lovforslag' frem. I det står der, at det er svært for myndighederne at kontrollere asylansøgernes midler og dermed vurdere, om de selv kan finansiere opholdet her i landet. Derfor er det kun sket i relativt få tilfælde, at asylansøgere er blevet pålagt selv at betale, står der.

DK vil beslaglægge værdier - nej, siger Norge

(Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det er baggrunden for, at Venstre-regeringen i lovforslaget ville give politiet mulighed for at beslaglægge formue hos asylansøgere, hvis de kommer til landet med værdier for mere end 10.000 kroner. Et flertal i Folketinget stemte for lovforslaget forleden - noget der påkaldte sig stor, international interesse og kritik.

Muligheden for at beslaglægge værdier har norske myndigheder ikke, og det er eller ikke på vej, siger den norske statsminister.

- Vi beslaglægger ikke penge fra folk, som kommer til Norge. Det er flygtningekonventionen, som grundlaget for vurderingen af, hvorvidt man har behov for beskyttelse i Norge - ikke om du er rig eller fattig, siger den norske statsminister Erna Solberg til nyhedsbureauet NTB.

Så hvad er strammest?

Den danske formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, mener ikke, at norsk lovgivning er strammere.

Samme pointe kommer fra den norske menneskerettighedsadvokat.

- Lovgivningen er variation over samme tema, siger den norske advokat Cecilie Schjatvet, der kalder det symbolpolitik og kritiserer de norske politikere for at være dobbeltmoralske, når de kritiserer Danmark for stram lovgivning, mens Norge har lignende regler.

Men når det er sagt, mener hun, at den danske lov kan være mere problematisk end de norske regler, fordi den danske lov giver mulighed for at ekspropriere værdier, hvilket kan krænke den enkeltes ejendomsret.

(Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson © DR Nyheder)

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube